Annonce
Annonce
Annonce
Politik 7. aug. 2012 KL. 15.12

DF: Seks kaserner skal lukke

Seks af landets største kaserner er i fare, når der skal gennemføres store besparelser i forsvaret.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Seks kaserner er lukningstruede som konsekvens af de store besparelser i forsvaret. Det siger Dansk Folkeparti.

»Allerede nu kan vi se, at kasernerne i Sønderborg, Haderslev, Odense, Varde, Allinge og flådestationen i Korsør er i spil for at finde de her penge«, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen-Dahl til DR Nyheder.

»2,7 millarder kroner er ganske mange penge at skulle spare. Vi synes, det begynder at gå ud over de grundlæggende ting i det danske forsvar«, Thulesen-Dahl.

Dermed fastholder Dansk Folkeparti, at de ikke vil være med til de yderligere besparelser, som kommer i forbindelse med skattereformen.

Forsvarets grundlag er truet
Kristian Thulesen-Dahl mener, at den folkelige opbakning til det danske forsvar bliver svækket, hvis man lukker de lokale kaserner.

»Det kan ikke nytte noget, at vi centraliserer kasernerne, så vi kun har kaserner få steder i landet. Vi synes, vi skal bevare de kaserner, vi har. Bare det at spare to millarder i forsvaret er besværligt. Hvis vi skal spare yderligere 700 millioner, går det ud over noget grundlæggende i vores forsvar«, siger Kristian Thulesen-Dahl.

LÆS OGSÅDF blokerer for skattereform

Partierne bag forsvarsforliget - heriblandt Dansk Folkeparti - har indgået en aftale om besparelser i forsvaret på to millarder kroner.

I sommerens skatteaftale har S-R-SF-regeringen sammen med Venstre og de konservative aftalt yderligere besparelser i forsvaret for 700 millioner. Og det er altså de penge, som Dansk Folkeparti nu protesterer imod.

Minister er vred på DF
Forsvarsminister Nick Hækkerup vil hverken be- eller afkræfte, at seks store kaserne er truet af lukning som følge af besparelserne. Og han er stærkt utilfreds med, at Dansk Folkeparti har har lækket oplysninger om, hvilke kaserner der er i spil.

»Jeg har lavet en aftale med alle de partier, der indgår i forsvarsforliget - herunder også Dansk Folkeparti - om, at det skal vi ikke diskutere i pressen. Det skal vi diskutere med hinanden for at være sikre på, at de besparelser vi skal have igennem bliver så fyldestgørende som muligt«, siger Nick Hækkerup.

LÆS OGSÅOver 1000 stillinger i forsvaret er i farezonen

Af hensyn til de ansatte i forsvaret skal besparelserne først forhandles helt færdigt, før ministeren vil melde noget ud.

»Jeg kan holde mig til den aftale, jeg har også med Dansk Folkeparti om ikke at bidrage til den usikkerhed, så det her bliver gjort så sagligt og fornuftigt som muligt. Det håber jeg også, at Dansk Folkeparti vil komme tilbage til«, siger Nick Hækkerup.

nyheder@pol.dk