Annonce
Annonce
Annonce
Politik 8. aug. 2012 KL. 08.41

Pia K.-forfatter: Formandsskifte påvirker ikke DF's kurs

Politikken vil være den samme, men præsentationen kan blive ændret, forudser forfatteren til bog om Pia Kjærsgaard.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hendes største styrke er, at hun har turdet tro på sin egen mavefornemmelse.

Elisabet Svane

Selv om Pia Kjærsgaard nu vil trække sig fra posten som formand for Dansk Folkeparti, så udløser det ikke nogen kamp om magten i partiet - eller ændringer i partiets kurs.

»Partiets linje har været lagt af hende og af Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup, Søren Espersen og pressechef Søren Søndergaard. Det gamle hold er der endnu«, mener Elisabet Svane, der er forfatter til bogen 'Pia K.' om partistifteren og den mangeårige partileder.

Hun ser Pia Kjærsgaard som en leder, der i høj grad har troet på sig selv - især de seneste år.

LÆS OGSÅBlå bog om Pia Kjærsgaard

»Hendes største styrke er, at hun har turdet tro på sin egen mavefornemmelse. Hun bliver i partiet, men i sin egen rolle. Så hun vil stadig hive stemmer til dem«, forklarer Svane, der er politisk redaktør for Fyens Stiftstidende.

Kronprins tager over
Formandsposten overtages af Kristian Thulesen Dahl.

»Han har en helt anden profil end hende. Han er en politiker, som er respekteret i hele spekteret og i høj grad er anerkendt for sine talfærdigheder og sit forhandlingstalent«, siger Elisabet Svane.

LÆS OGSÅAvisernes ledere udtrykker respekt om Pia Kjærsgaard

BIOGRAFI.  Elisabet Svane har skrevet en portrætbog om Dansk Folkepartis nu afgående formand og arbejder i dag som politisk redaktør for Fyens Stiftstidende. Foto: Thomas Borberg. Spørgsmålet er, hvordan han vil fremstå i de spørgsmål, der handler om mærkesager såsom udlændingepolitikken.

»Vi mangler at se, hvad han kan på de store værdidebatter. Der er ikke noget klart billede. Men det vil være en vigtig opgave for ham at skulle. Det er ham, der skal holde de store taler«, siger Svane og fortsætter: »Jeg tror ikke, at han vil gøre det på samme indignerede måde som Pia Kjærsgaard, men måske med en mere analytisk tilgang«.

»Han er også en anden type politiker. Han har en anden historie. Han har været ungdomspolitiker (bl.a. i Fremskridtspartiets Ungdom, red.). Hun var husmor«, påpeger Fyens Stiftstidendes politiske redaktør.

Ny tid på tinge
Kjærsgaards magtoverdragelse kommer på et tidspunkt, hvor Dansk Folkeparti skal træde ind i det, Elisabet Svane betegner som 'fase 2'. At partiformanden træder tilbage nu ser Svane som et bevis på, at DF ikke tror på et valg i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i efteråret.

»For så havde hun ikke trukket sig«, siger redaktøren.

FOTOSFoto: Se billeder af Pia Kjærsgaards mange år i dansk politik

Samtidig skal partiet tilpasse sig det politiske landskab, der er anderledes end i Anders Fogh Rasmussen-tiden, hvor Dansk Folkeparti havde stor indflydelse på den førte politik,

Nu er Liberal Alliance blandt andet kommet med i spillet.

»Der bliver kamp om pladserne ved det borgerlige bord«, konstaterer Elisabet Svane.