Pia Kjærsgaards betydning og indflydelse har været stor.

Dansk Folkeparti har blandt andet inspireret andre lande til at skærpe betingelserne for indvandring, vurderer Slim Allagui, der i 27 år har skrevet om Danmark for det franske nyhedsbureau AFP og for andre franske medier.

»Hun var næsten toneangivende i Europa med sin meget stramme indvandrerpolitik«, vurderer han.

»Hun indførte en meget stram indvandrerpolitik, som inspirerede andre lande som Frankrig og Belgien«, tilføjer korrespondenten.

LÆS OGSÅGeert Wilders hylder Pia K.: Hun var Danmarks Thatcher

Netop den omstridte politik over for flygtninge og indvandrere har været grunden til, at hun er omtalt så meget uden for Danmarks grænser.

»Vi har skrevet utroligt meget om Pia Kjærsgaard. Hun var på sin måde enestående: Hun har stødt mange i udlandet med sin udlændingepolitik. Så hun bliver mere husket for det dårlige end for det gode i udlandet«, siger Slim Allagui til politiken.dk.

Kjærsgaard har give dårlige presseomtale
Pia Kjærsgaard har givet en del negativ omtale af Danmark i udenlandske medier.

»Hun har ikke været den bedste ambassadør for landet. Hun har givet meget dårlig omtale. Det, man husker hende for i Frankrig var, at hun råbte højt, og at hun var på en yderfløj«, siger han.

LÆS OGSÅFogh: Pia Kjærsgaards indsats aftvinger respekt

Han tilføjer, at Dansk Folkepartis leders fortjeneste er, at hun har fået folk til at diskutere et følsomt emne, som ingen ville røre ved førhen.

»Men hvis man ser på det med europæiske briller, så betegnede man ikke hende som en gavmild politiker, snarere som en fjendsk politiker, der var mod alle muslimer«, fastslår han.

»Samtidig var hun et godt emne for journalisterne. Hun er ikke bange for at chokere med det, hun siger. Det er lige meget, hvad folk synes om hende. Hun kunne fange mange med sin simple retorik«.

Tyskere hørte om yderligtgående, dansk politiker
En anden korrespondent, Jürgen von Heymann, tvivler på, at Kjærsgaards afgang fra formandsposten vil nå særligt langt uden for landets grænser.

»Det kommer selvfølgelig i en ny regeringsperiode, hvor hun har været i uden for rampelyset - i hvert fald i udlandet«, siger von Heymann, der dækker Danmark for blandt andet ZDF og ARD.

»Hun er uden for rampelyset. Udefra ser jeg det som en fodnote, så længe Dansk Folkeparti er uden for indflydelse. Men det kan ændre sig, hvis den nuværende regering går af, eller DF kommer til magten igen«, forklarer korrespondenten.

LÆS OGSÅS-profil: »Jeg har ikke lyst til at udråbe hende til nogen helgen«

I Tyskland er den danske partiformand blevet kendt som det, han betegner som »en yderligtgående, fremmedfjendsk politiker«.

Grænsekontrol fik opmærksomhed
»Specielt spørgsmålet om en lukning af grænsen blev fortolket som en fuldstændig utidssvarende reaktion«, siger von Heymann med henvisning til den grænseaftale, der blandt andet øgede kontrollerne ved den dansk-tyske grænse.

Det var en DF-mærkesag, der imidlertid hurtigt blev opgivet, blandt andet på grund af voldsomme protester fra EU og Tyskland.

FOTOSSe billeder af Pia Kjærsgaards mange år i dansk politik

At partiet har kunnet erobre så megen magt ved især at satse på en politik, der har taget afstand fra flygtninge- og indvandringspolitikken undrer den tyske korrespondent.

»Danmarks udlændingeproblem er marginalt sammenlignet med andre landes«, siger Jürgen von Heymann til politiken.dk.

»Opfattet som ekstrem«
Mens Pia Kjærsgaard ikke optager de tyske medier synderligt, så er situationen anderledes i Sverige.

»I Sverige er der er et meget endimensionelt billede af Pia Kjærsgaard, som bunder i hendes syn på indvandring, indvandrere og muslimer. Hun er en omstridt skikkelse i Sverige, fordi forslagene fra hende og Dansk Folkeparti blev opfattet som ekstreme«, siger Claes Fürstenberg, der er journalist på Sydsvenskan og tidligere korrespondent i Danmark.

LÆS OGSÅPia K. høster lange klapsalver i Sverige

»Man fik indtryk af, at alle hendes forslag handlede om muslimer, og derfor tænkte mange svenskere, at hun var racistisk. Hun har ændret billedet af Danmark for mange svenskere«, siger han til nyhedsbureauet Ritzau.