Livet som transseksuel skal være lettere i Danmark. Derfor skal der indføres kønsneutrale pas og cpr-numre, og mænd skal uden erklæringer fra Sexologisk Klinik eller andre myndigheder kunne tage et kvindenavn – og omvendt.

Sådan lyder et udspil fra regeringspartiet de radikale.

»Transpersoner føler ofte diskrimination, i forhold til hvordan de kan agere i samfundet. De bliver puttet ind i kasser, så enten er du mand, eller også er du kvinde«, lyder begrundelsen fra ligestillingsordfører Sofie Carsten Nielsen (R).

»I dag kan man jo skifte køn (ved operation, red.) og så få et andet cpr-nummer. Men transpersoner, som ikke skifter køn, oplever det ofte som et problem, at deres cpr-nummer afslører deres biologiske køn, for det er ikke det køn, de føler sig som«, tilføjer ordføreren, der bruger samme argumentation bag ønsket om at liberalisere navneloven og indføre neutrale pas.

Tegning:  Jørn VillumsenLige og ulige numre
I dag slutter mænds cpr-numre på et ulige nummer, mens kvinder har et lige nummer.

Tilsvarende markeres det i danske pas med et M eller F, om indehaveren er mand eller kvinde. Kun hvis du har været forbi Sexologisk Klinik og fået en diagnose, kan du få lov til at skrive X i dit pas, og ligeledes skal du have en erklæring på, at du er transseksuel, fra Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, før du kan få lov at tage et fornavn fra det modsatte køn.

Og endelig skal der en kønsskifteoperation til for at få lov at ændre cpr-nummer.

Men det skal der altså gøres op med, mener de radikale, der allerhelst vil have regeringen til at arbejde for, at passet gøres helt kønsneutralt, så pasejeres køn slet ikke fremgår af passet.

LÆS OGSÅ Transseksuel udelukket fra konkurrence om gratis bryster

»Og hvis ikke det er en mulighed, så at man som minimum får mulighed for at krydse X uden en diagnose«, siger Sofie Carsten Nielsen.

Tilsvarende foretrækker partiet, at der indføres en model, så alle cpr-numre gøres kønsneutrale. Alternativt at transpersoner frit kan få udskiftet deres sidste to cifre med eksempelvis 00, eller at de får lov til at få et nyt tilfældigt sidsteciffer.

Sød musik
For formanden for Trans-Danmark, Tina Vyum, er forslaget sød musik.

»Det ville absolut indfri en del af de ønsker, vi går med«, lyder det fra Tina Vyum, der egentlig hedder Michell Tina Vyum. Oprindeligt hed hun godt nok Torben, men en tidligere liberalisering af navneloven gav mulighed for, at man som mellemnavn kan tage et navn fra det andet køn. Derfor skiftede Torben, der altid har følt sig fanget i den forkerte krop, navn til Michell Tina, men kalder sig til daglig blot Tina. Og det navn ville Tina gerne officielt kunne nøjes med:

»Jeg vil absolut se frem til at kunne få ændret reglerne – både i forhold til pas, cpr-nummer og fornavne – så vi kan få koblet Sexologisk Klinik ud på et sidespor«.

Politisk opbakning fra flere sider
De nuværende regeringspartier og Enhedslisten har tidligere, da de alle var i opposition, foreslået liberaliseringer til gavn for transseksuelle, og også Liberal Alliance er ifølge politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll »åben over for drøftelser, for der er helt klart problemer i forhold til restriktioner over for transseksuelle«.

Fra regeringspartneren Socialdemokraterne bakker ordfører på området Flemming Møller Mortensen ligeledes op om at gøre reglerne mere fleksible for transpersoner på de tre områder.

»I forhold til for eksempel navneskifte og pasidentitet er det vores holdning, at der skal ske en forandring, så Sexologisk Klinik ikke har den samme tyngde i fremtiden«, forklarer han uden dog at bakke op om en generel kønsneutralisering af alle danske pas eller cpr-numre.

»Nej, det skal være op til den enkelte, og her er det et spørgsmål om, at de minoriteter, som føler sig diskrimineret, skal have mulighed for at vælge X’et til«, siger han.

Også SF’s politiske ordfører, Jesper Petersen, vil »godt være med til at finde konkrete holdbare løsninger, uden at jeg på stående fod kan sige præcis, hvordan det skal gøres«.

V: God grund til navneforskel
Fra Venstre ser politisk ordfører Ellen Trane Nørby til gengæld forslagene fra de radikale som »et ideologisk forsøg på ophæve kønsbetegnelsen i det danske samfund«.

»Vi har liberaliseret navneloven ad flere omgange, da vi havde regeringsmagten, men vi mener sådan set fortsat, at der er god grund til, at der er forskel på drenge og pigenavne«, siger Ellen Trane Nørby, der heller ikke vil være med til at fjerne kravet om erklæringer fra myndighederne for at få lov at ændre sit pas eller cpr-nummer.

Når det gælder cpr-numre, er hun dog åben – hvis man kan finde en problemfri ordning, hvor man på samme måde som for pas kan få lov at få et kønsneutralt slutciffer – men først efter erklæring fra de relevante myndigheder, fastholder hun.