Annonce
Annonce
Annonce
Politik 10. aug. 2012 KL. 09.26

Thorning sætter Jelved på plads: Kickstarten virker fint

Statsministeren siger, at regeringens økonomiske politik har reddet arbejdspladser.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det står der i finansloven om kickstarten

  • Ved at fremrykke investeringsprojekter, som alligevel skulle være udført de næste par år, kan der sættes gang i væksten her og nu.
  • I 2012 fremrykker regeringen offentlige investeringer for 10,7 milliarder kroner. I 2013 vil regeringen fremrykke investeringerne med otte milliarder kroner.
  • Kickstarten ventes at styrke bruttonationalproduktet med cirka 0,5 pct. 2012 og 2013 og øge beskæftigelsen med omkring 9.000 personer i 2012 og 12.000 personer i 2013.
  • Pengene findes ved, at de offentlige investeringer efterfølgende fra 2014-2020 reduceres med 18,7 milliarder kroner.
  • Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sagde i sin 1. maj tale i Fælledparken, at målet med kickstarten var, »at holde hånden under 8.000 danske arbejdspladser i år. Og 8.000 næste år«.

Kilde: Finansministeriet.

Ritzau

Regeringens økonomiske politik har reddet tusindvis af danske arbejdspladser.

Det holder statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fast i, selv om det i sidste uge lød helt omvendt fra regeringspartneren Det Radikale Venstre.

Sidste weekend sagde den radikale gruppeformand, Marianne Jelved, til Information, at »den kickstart, som vi satte gang i, har ikke båret frugt endnu«. Udtalelsen faldt, efter nye tal viste, at antallet af arbejdsløse danskere steg med 1.500 personer fra maj til juni.

Skaber 11.000 job i år
Men Thorning mener end ikke, man kan diskutere succesen i, at staten har foretaget offentlige investeringer i milliardklassen for at holde beskæftigelsen oppe.

LÆS OGSÅEngell: Jelveds kickstart-melding skaber tvivl om regeringens økonomiske politik

»Jeg er simpelthen ikke enig. Man kan ikke diskutere, at vi holder hånden under beskæftigelsen. Vi har gjort så meget, at vi i år vil kunne skabe 11.000 job og næste år 22.000 job. Det handler om aktive politiske beslutninger«, siger Helle Thorning-Schmidt til politiken.dk.

Få kan hamle op med Danmark
Samme effekter af kickstarten ser Marianne Jelved ikke. Til Information siger hun, at hun efter sommerferien vil undersøge årsagerne nærmere. Også flere økonomer samt de økonomiske vismænd har tidligere påpeget, at regeringens kickstart næppe vil ændre nævneværdigt på samfundsøkonomien og i hvert fald ikke kan forhindre, at ledigheden stiger.

LÆS OGSÅVismænd nedtoner effekten af regeringens kickstart

Men Thorning holder fast. Regeringens samlede indsats har gjort en stor forskel, siger hun:

»Det er ikke kun kickstarten, det er også de andre ting som energiaftale, skatteaftale, trafikaftalen, alt det vi har gjort for at sætte gang i beskæftigelsen. Jeg tror ikke, der er mange andre europæiske lande, der har gjort lige så meget som vi har, samtidig med at de lever op til de høje krav, der er til at holde styr på økonomien, og det er vi egentlig meget tilfredse med. Det kan ikke diskuteres, at det vi gør, det holder hånden under beskæftigelsen«.