Annonce
Annonce
Annonce
Politik 10. aug. 2012 KL. 03.00

Thorning skælder Enhedslisten ud

Partiet har kritiseret regeringen mere, end de kritiserede VK i ti år, mener statsministeren.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Enhedslisten kan glemme alt om pengekrævende initiativer til at bløde op på det forgiftede forhold mellem regeringen og det forhenværende støtteparti.

Det er meldingen fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der anklager Enhedslisten for at have brugt mere tid på at »være sure på regeringen end på at anerkende de resultater, vi rent faktisk har skabt sammen«.

Hjemkommet fra ferie roser statsministeren gruppeformand Henrik Sass Larsen (S) for med sin meget omtalte svada mod Enhedslisten at tydeliggøre forskellene mellem S og Enhedslisten.

SASS LARSEN Hellere miste magt end lade sig styre af ekstremt parti

Savner anerkendelse af resultater
Thorning tilføjer syrligt, at hvis regeringen skulle have lyttet til alle Enhedslistens trusler, »så havde vi jo skullet sidde helt stille«.

»Det har ærgret mig, at Enhedslisten har hidset sig mere op på os, end de har gjort i ti år på den borgerlige regering. Og at de ikke har brugt lige så meget energi på at anerkende de resultater, vi har skabt i fællesskab«, siger Thorning-Schmidt.

Enhedslisten bliver afgørende for at samle 90 mandater om finansloven til efteråret.

Thorning: Ingen reformer rulles tilbage
Lige før sommer sagde en rasende Johanne Schmidt-Nielsen, at hvis regeringen »gør sig nogen som helst forhåbninger om at lave en finanslov med Enhedslisten«, vil det kræve krone til krone-erstatning for de »svinestreger«, skatteaftalen afstedkom for bl.a. de arbejdsløse.

LÆS OGSÅ Enhedslisten: Brudte valgløfter er skyld i regeringens krise - ikke os

Men ifølge Thorning bliver der tale om et skrabet finanslovsforslag. Der er ikke flere penge at gøre godt med, og der bliver ikke rullet nogen reformer tilbage.

Schmidt-Nielsen: Skævheder skal kompenseres
Men Johanne Schmidt-Nielsen fastholder, at regeringen må komme med et kvalificeret bud på, hvordan skatteaftalens »urimeligheder« bliver kompenseret.

»Vi mener fortsat, at hvis regeringen vil lave en finanslov sammen med os, må de komme med et bud på, hvordan man kan kompenseres for de skævheder, som skattereformen indeholder«, siger hun.