Annonce
Annonce
Annonce
Politik 14. aug. 2012 KL. 03.00

SF-top vil sætte Cekic skakmat

Özlem Cekic står til at miste både ordførerskaber og formandspost i udvalg.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

SF's top tager nu yderligere skridt til at marginalisere det karantæneramte folketingsmedlem Özlem Cekic.

I forvejen er Cekic suspenderet fra sine ordførerskaber og retten til at udtale sig på SF's vegne, fordi hun er modstander af regeringens skattereform.

LÆS OGSÅÖzlem Cekic holder fast i sine udvalgsposter

Nu lægger partiets top op til, at hun også skal fjernes fra posten som formand for Folketingets Socialudvalg, erfarer Politiken. Enten på dagens gruppemøde eller sommergruppemødet i morgen skal SF indstille udvalgsposter og ordførerskaber i det nye folketingsår.

Håber på genindsættelse
Ledelsen ønsker også at forlænge suspenderingen ordførerskaberne på ubestemt tid. Dermed er Cekic reelt uden muligheder for at agere som folketingspolitiker.

Cekic vil ikke forholde sig til udsigten til definitivt at blive sat i skammekrogen.

LÆS OGSÅ Özlem Cekic fortsætter som udvalgsformand

»Jeg vil gerne vente med at kommentere, hvorvidt jeg er formand for Socialudvalget eller ej, indtil folketinggruppen har haft mulighed for at drøfte sagen på tirsdag (i dag, red.)«, siger Özlem Cekic, der dog godt vil sige, at hun håber at blive genindsat i nogle af sine ordførerskaber.

Oprør mod partiets kurs
I store dele af SF spreder sig nu det hidtil bredeste oprør mod partiets kurs, som bliver oplevet som højreorienteret og ude af trit med SF's idealer.

De seneste måneder har mindst 10 partiforeninger og en række enkeltstående personer sendt breve til SF's landsledelse og luftet deres skuffelse. Et af brevene er underskrevet af 14 tillidsfolk fra hele landet og er målrettet partiets sommergruppemøde.

LÆS OGSÅGiv os politikere som Özlem Cekic, tak

En af dem er formanden for SF Assens, Hans Glæsel, som desuden voldsomt utilfreds med udsigten til sende Özlem Cekic ud i det politiske mørke: »Det er katastrofalt, at vi har så lavt til loftet i SF - selv om vi praler af, at vi har meget højt til loftet, og alle kan komme til orde«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra SF's ledelse.