Annonce
Annonce
Annonce
Politik 15. aug. 2012 KL. 10.36

Socialdemokraterne afviser skole i stedet for fængsel

Unge kriminelle skal ikke kunne vælge mellem skole og fængsel, mener S.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Socialdemokraternes retsordfører, Ole Hækkerup, afviser et forslag fra de radikale, der vil gøre det muligt for visse kriminelle at vælge skole frem for fængsel.

De radikale foreslår, at dommerne fremover skal have mulighed for at tilbyde uddannelse i stedet for fængselsstraf til førstegangskriminelle under 30 år, der har fået en ubetinget fængselsdom på op til seks måneder.

LÆS MERE Radikale: Unge skal kunne bytte fængslet ud med skolen

Men det afviser Ole Hækkerup.

»Hvis man har fået en dom fra en dansk domstol, så bliver man nødt til at afsone den opå de vilkår, der nu engang er, så skal man ikke selv kunne sidde og vælge«, siger han.

Dårlig dømmekraft
Såvel SF som Enhedslisten og en række eksperter er positive over for de radikales forslag. Men Socialdemokraterne ser flere problemer.

Ole Hækkerup bryder sig ikke om, at de unge skal have tilbudet om at vælge mellem to former for straf. Han tvivler på, at de selv kan vurdere, om det giver mening for dem at tage en uddannelse i stedet for en fængselsstraf.

»Jeg tror, man må sige, at når de står i den situation, at de har fået en ubetinget fængelsstraf, så er det et bevis på, at de ikke er i stand til at vælge rigtigt«, siger han og uddyber:

»Hvad nu hvis det, der giver ham street respect, det er at sige: Jeg skal kraft edme ikke mødes med nogen pædagoger?«

SKRIVSkal skole kunne erstatte fængsel?

Hvis de kriminelle unge i visse tilfælde får mulighed for at vælge mellem flere former for straf kan det også skade retsfølelsen hos ofrene, mener Ole Hækkerup.

»Hvis du får en ubetinget fængselsstraf, så har der også været et offer i den anden ende«, bemærker han.

KRONIKResocialiser offeret, før I resocialiserer den kriminelle

De radikales retsordfører, Jeppe Mikkelsen, siger til Berlingske, at han godt kan forstå spørgsmålet om retsfølelsen, men at hans »overordnede mål er at sørge for, at der kommer færre kriminelle«.

»Og jeg tror, at hvis man dykker dybere ned i retsfølelsen, så er det største ønske, man kan sidde med som offer, at at ingen andre bliver udsat for det samme«, siger Jeppe Mikkelsen til avisen.