Annonce
Annonce
Annonce
Politik 20. aug. 2012 KL. 11.36

Ritt Bjerregaard om S-projekt: Der bliver nødt til at komme meget mere

Tidligere overborgmester er positiv over for nyt S-udspil, men hun savner konkrete tiltag.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I Kroniken 'Socialdemokraterne er bedst for Danmark' beskriver fire socialdemokratiske topfolk partiets projekt, som indebærer en stærkere stat, økonomiske reformer og mere regulering af den finansielle sektor.

Tidligere minister og overborgmester i København Ritt Bjerregaard er trods mangel på konkrete forslag positivt indstillet over for udspillet, der lanceres i en kronik i dagens Politiken.

»Jeg bedømmer den sådan, at det er dejligt, at den kommer, og der bliver nødt til at komme meget mere«, siger Ritt Bjerregaard, der tidligere har efterlyst et politisk projekt for sit parti.

LÆS KRONIKENSocialdemokraterne er bedst for Danmark

Forfatterne bag kroniken er Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, finansminister Bjarne Corydon, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og minister for by, bolig og landområder Carsten Hansen.

Savner konkrete forslag
S-toppens udspil møder kritik fra eksperter samt dele af det socialdemokratisk bagland, som efterlyser konkrete forslag.

»Jeg har kun hørt kommentarer sporadisk, men jeg er enig med dem, som siger, at den er meget ukonkret«, siger Ritt Bjerregaard.

LÆS OGSÅSocialdemokrater i samlet flok: Her er vores projekt

Visionen om en stærk stat har en central plads, men bliver ikke fulgt op af konkrete forslag.

»Det er jo klart, at man spørger sig selv: Hvis man skal have en stærk stat, hvad er det så der gør, at man skal have en stærk stat. Hvad er det for nogle forslag, der vil komme ud af det?«, siger Ritt Bjerregaard og fortsætter:

»Der er ikke nogen, der kan være uenige i, at vi skal have gjort noget ved undervisningen, at de faglige uddannelser ikke er i orden, men igen må man det skridt videre. Det er jo muligt, at det er noget, der kommer«.

Efterlyser ressourcediskussion
Noget af det, som den tidligere toppolitiker gerne ser bliver taget op, er diskussionen om, hvordan vi skal forvalte ressourcer i velfærdssamfundet.

»Det velfærdssamfund som efterhånden er en selvfølge, kan det fortsætte som det er? Det er måske noget af det, de mener, når de snakker reformer, men det må man jo se«, siger Ritt Bjerregaard.

LÆS OGSÅS-udspil vækker både håb og kritik i egne rækker

Ifølge Ritt Bjerregaard hentyder kronikken til at fjerne en del af den »overadministration«, som hun mener finder sted i den offentlige sektor.

Vil ikke blande sig i dagpengediskussionen
Ud over at bebude en stærkere stat og reguleringer af den finansielle sektor, som efter partiets mening var skyld i den økonomiske krise, forsøger Socialdemokratiets top også at forberede danskerne på »reformer, hvor tidligere tiders privilegier bliver udfordret og forandret«.

LÆS OGSÅRadikalt bagland revser Vestager for kynisme

Det tolker Ritt Bjerregaard som reformer af kontanthjælpen og ikke mindst dagpengesystemet, som fortsat skaber gnidninger internt i regeringen og mellem regeringen og det parlamentariske grundlag, Enhedslisten.

LÆS OGSÅEnhedslisten om dagpengesag: Ministers indsats er helt uacceptabel

Det er dog ikke en diskussion, Ritt Bjerregaard har lyst til at blande sig i.