Annonce
Annonce
Annonce
Politik 21. aug. 2012 KL. 09.32

Thorning udpeger ny direktør for Nationalbanken

Direktør for ATP afløser Nils Bernstein i Nationalbanken.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fra næste år vil direktøren for Danmarks Nationalbank hedde Lars Rohde.

Lars Rohde, der i dag er direktør for ATP, overtager posten fra 70-årige Nils Bernstein, der går på pension.

Det er regeringens udnævnelses- og koordinationsudvalg, der udpeger, hvem der skal bestride posten som direktør for Nationalbanken. Udvalget har besluttet at pege på Rohde, som tiltræder fra 1. februar 2013.

LÆS OGSÅNationalbankdirektør: Vi har det egentlig meget godt

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er glad for udnævnelsen.

»Lars Rohde er meget egnet til at løse de opgaver, som Nationalbanken står overfor«, siger Thorning i en skriftlig kommentar.

»Lars Rohde har en omfattende faglig viden og erfaring inden for Nationalbankens ansvarsområder, og han nyder bred anerkendelse for sin indsats som direktør for ATP. Regeringen ser derfor meget frem til samarbejdet med Lars Rohde«, siger statsministeren.

Vender tilbage til Nationalbanken
Lars Rohde har været direktør for ATP siden 1998. Han har også siddet med i det Vækstforum, som den tidligere regering oprettede, og stillingen i Nationalbanken bliver et gensyn for Rohde - i hans unge år, fra 1982-85 var han ansat som økonom i Nationalbanken.

Afgående.  Nils Bernstein har siden 2005 været direktør for Nationalbanken. Nu er hans afløser fundet. Arkivfoto - Mathias Christensen.

Nils Bernstein fortsætter på posten frem til udgangen af januar.

Dermed afslutter han en lang karriere inden for staten, hvor han blandt andet har været departementschef i Landbrugsministeriet og Statsministeriet.