Annonce
Annonce
Annonce
Politik 21. aug. 2012 KL. 22.11

Venstre: Ungepakke må følges af kontanthjælpsreform

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Unge skal hjælpes til uddannelse, men der skal stilles krav til kontanthjælpen, mener Venstres Kristian Jensen

Noget for noget.

Hvis unge ledige skal hjælpes i uddannelse, kan samfundet også kræve en større indsats af dem for at få dagpenge eller kontanthjælp.

Sådan siger Venstres næstformand, Kristian Jensen, om regeringens ungepakke til 645 millioner kroner.

LÆS OGSÅPolitisk redaktør: Ungepakken er et forsinket prestigeprojekt

»Ud over regeringens forslag mener vi i Venstre, at det er vigtigt, at det kan betale sig at arbejde. Derfor skal en ungeindsats følges op af en kontanthjælpsreform, som Venstre præsenterede en idéskitse til ved vores sommergruppemøde«, siger han.

Ønsker skærpede krav
Han peger på Venstres reformforslag om, at folk under 30 år modtager lavere kontanthjælp og dagpenge og får pligt til at uddanne sig, samlevende får forsørgerpligt, ledige får skærpede sanktioner, aktiveres fra første dag og skal flytte længere efter job.

Regeringens ungepakke går især til jobrotation og skal hjælpe flere voksenlærlinge for 177 millioner kroner. Pakken flugter fint med Venstres tanker, mener Kristian Jensen.

»Jeg ser en naturlig sammenhæng mellem regeringens tanker og Venstres tanker om at udvide ungeindsatsen. Det sikrer, at unge under 30 år tager en uddannelse. Så skaber man det største incitament til at uddanne sig eller tage et arbejde«, siger Venstres næstformand.

Pengene mangler
Han undrer sig over, hvor regeringen vil finde 645 millioner kroner til ungepakken.

»Vi er meget spændt på, hvor de vil finde pengene«, siger Kristian Jensen.

LÆS OGSÅOppositionen ser gode initiativer i regeringens ungepakke

Han fastholder VK-regeringens reform, som halverede dagpengeperioden til to år og fordoblede optjeningsperioden til 52 uger.

»Det er en god idé at holde fast i dagpengereformen. Det ville være glimrende, hvis man samtidig sikrer, at de unge får arbejde. Det er vigtigt, at man får gang i erhvervslivet, så virksomheder har råd til lærlinge«, siger Kristian Jensen.

ritzau