Annonce
Annonce
Annonce
Politik 23. aug. 2012 KL. 22.49

S-politiker skoser regeringen for omskæringstiltag: Tag jer sammen

Regeringens bebudede omskæringsinitiativ er »en syltekrukke«, lyder kritikken.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»En syltekrukke«.

Sådan betegner S-medlem af Borgerrepræsentationen Lars Aslan Rasmussen statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) melding om, at regeringen vil iværksætte en undersøgelse, der skal afdække, om omskæringer i Danmark foregår efter Sundhedsstyrelsens regler.

»De må tage sig sammen i Folketinget og turde tage stilling til, hvorvidt det er i orden, at børn ikke har mulighed for at bestemme over deres egen krop. Denne syltekrukke ender jo med, at man ikke kommer med noget forbud på området«, siger Lars Aslan Rasmussen.

LÆS MERERegeringen vil sikre kontrol med omskæringer

Argumentet om, at omskæring kan være en del af en religiøs praksis, der har fungeret i flere tusind år, preller aldeles af på Lars Aslan Rasmussen:

»For min skyld må folk gøre med deres krop, hvad de vil, når de er fyldt 18. Men vi må som samfund tage stilling til, hvad der kommer først: børns rettigheder eller religiøse rettigheder«, siger han og fortsætter:

»Det er et overgreb at fjerne noget, som aldrig kan komme tilbage igen. Man sætter et livsvarigt kropsmærke på et barn, som viser et religiøst tilhørsforhold, som barnet aldrig selv fik muligheden for at vælge. Ud over at det er et fysisk overgreb på børn, så er det også et overgreb på barnets religionsfrihed«, mener han.

LÆS OGSÅOverrabbiner er »begejstret« over ny undersøgelse af omskæringer

For eksempel hos jøder er det en bærende del af den jødiske kultur, at børnene omskæres på ottende dagen. Har man ikke ret til at opretholde det identitetsforhold?

»Det er noget pjat. Samfundet ændrer sig, og det må disse traditioner også gøre«, siger Lars Aslan Rasmussen.