Beslutningen, der førte til massefyringerne i staten, blev truffet i løbet af maksimalt et par timer.

Det forklarer det tidligere kristendemokratiske folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen, der tilbage i maj i fjor sad på det afgørende 90. mandat, der danne flertal for VK-regeringens politik.

Beslutningen om de statslige fyringer blev truffet samme dag, som daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i en tale på Håndværksrådets generalforsamling havde lanceret ideen om det såkaldte håndværkerfradrag, der gav boligejere mulighed for at trække arbejdsløn til renoveringer fra i skat.

Talen fandt sted om formiddagen den 18. maj og senere på dagen blev Ørum Jørgensen kaldt over i Finansministeriet for at forhandle den såkaldte boligjobplan.

Finansiering var fundet inden tv-nyhederne
»Jeg kan huske, at jeg kom direkte fra en forhandling ovre hos Lars Barfoed (daværende konservativ justitsminister, red.). Der var ret meget pres på for at blive færdige. De ville gerne have solgt aftalen så hurtigt som muligt. Gerne inden nyhederne, så det var en af den slags forhandlinger, hvor vi blev færdige omkring 18.30 eller 19«, fortæller Per Ørum Jørgensen.

Kristendemokraten så dengang positivt på ideen om boligjobplanen, hvis formål var at sætte gang i hjulene i håndværksbranchen, der var hårdt belastet under krisen. Men der var en alvorlig knast, fordi ordningen skønnedes at koste 900 mio. kr. i 2011 og 1.750 mio. kr. om året i de to følgende år. De penge skulle findes, og den daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) lagde i første omgang et forslag på bordet, som var helt uspiseligt for Per Ørum Jørgensen.

»Det kom i løbet af ganske kort tid. Det første finansieringsforslag var helt uspiseligt for mig – der måtte jeg forlade forhandlingerne, hvis det skulle gennemføres. Jeg kan huske, jeg sagde til dem, at hvis det blev gennemført, ville jeg blive den sidste kristendemokrat i Danmark. Så der var ingen anden vej tilbage for dem end at finde en anden finansiering, og den havde de nok i baghånden et eller andet sted«, husker Per Ørum Jørgensen.

Ørum var godt tilfreds
Forslaget om at hente pengene ved at spare på statens budget blev så fundet frem som alternativ. Forslaget går ifølge aftaleteksten ud på at hente 450 mio. kr. i 2012 og 900 mio. kr. i 2013 på at skære fem pct. i budgetterne på alle ministerområder. Den beskæring er ministerierne nu ved at udføre, og har ifølge aktindsigter fra samtlige ministerier foreløbig ført til mindst 956 fyringer i staten og mindst 376 nedlagte stillinger.

Disse nedskæringer i staten kunne Ørum Jørgensen godt gå med til.

»Jeg var tilfreds med at skære i staten. Jeg var tilfreds, fordi jeg fik det første finansieringsforslag af bordet og derfor accepterede jeg det prompte, da den kom på bordet«, fortæller den kristendemokratiske formand.

S og SF støttede
Senere samme dag kunne Lars Løkke Rasmussen opdatere sin Facebook-profil med oplysningen om, at Hjort Frederiksen med en lynmanøvre havde fået forhandlet boligjobplanen i hus.

»Så fik finansministeren forhandlet en boligjobplan på plads med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne«, hed det på den forhenværende statsministers væg.

I løbet af ganske få dage blev boligjobplanen - og dermed vejen til de mange statslige fyringer - stemt gennem Folketinget, så det hele kunne træde i kraft allerede 1. juni 2011. Der var bredt flertal for forslaget, som fik støtte fra både Socialdemokratiet og SF. Kun de radikale og Enhedslisten stemte imod.

Per Ørum Jørgensen endte dog med at træde ud af forligskredsen bag boligjobaftalen. Efter et indviklet politisk spil om en lang række politiske aftaler om bl.a. grænsebomme og jyske sygehuses akutfunktioner besluttede han at trække sig fra hele det samlede aftalekompleks. I stedet sikrede Claus Hjort Frederiksen sig opbakning til det såkaldte 2020-kompleks fra løsgængeren Pia Christmas-Møller.

Hverken hun eller Per Ørum Jørgensen blev valgt til Folketinget ved valget i 2011.