Annonce
Annonce
Annonce
Politik 23. aug. 2012 KL. 19.16

Justitsminister: Jane fortjener et skulderklap

Bukker man under, har de en endnu større guldkæde om halsen næste gang, siger Bødskov.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Politiet er på nakken af rockere og bandemedlemmer. Det er en stor udfordring, og det har det været i mange år

Morten Bødskov, justitsminister

Det er store roser landets justitsminister har til Jane Birgitte Pedersen, der ejer Café Viking på Nørrebro.

Hun bliver i dag omtalt i utallige medier, fordi hun har valgt at stå frem og fortælle, at hun er blevet truet til at give penge til en bande på Nørrebro.

Morten Bødskov (S) kalder barejeren et forbillede, fordi hun har sagt nej til at betale såkaldte 'beskyttelsespenge' til personerne, som justitsministeren kalder modbydelige.

»Det er helt fantastisk. Hun fortjener alt den støtte, hun overhovedet kan få. Alle skal tage afstand fra rockere og bander og deres modbydelige aktiviteter. Vi skal stå skulder ved skulder mod den organiserede kriminalitet«, siger Morten Bødskov, der fortsætter de positive vendinger.

»Hun fortjener et kæmpe skulderklap og er et forbillede. Det er folk som hende, vi har brug for. Folk, som siger fra og som vil henvende sig til politiet, så vi kan få bedre muligheder for at komme det her uvæsen til livs«.

Guldkæder om halsen
Dagen efter at Jane Birgitte Pedersen sagde fra over for en mand, der kom ind i bodegaen og afpressede hende penge, blev ruderne i værtshuset smadret. Det vil hun ikke finde sig i, og derfor har hun i dag været vært for et møde, hvor andre barejere, politiet, Nørrebro Handelsstandsforening samt repræsentanter fra kommunen var mødt op.

Morten Bødskov opfordrer andre, der måtte komme ud for noget lignende til at gøre som Jane Birgitte Pedersen fra Nørrebro.

LÆS MERENørrebro-borgere samler sig i støtteaktion for Café Vikings Jane

»Lad være med at acceptere det og bukke under for de her modbydelige typer. Det er en stensikker garanti, at hvis man giver efter, så har de en endnu større guldkæde rundt om halsen næste gang de kommer på besøg. Og de bliver ved«, siger justitsministeren.

Kan man regne med at politiet gør noget, hvis man anmelder det?

»Afpresning er meget, meget alvorligt, og politiet tager selvfølgelig de her sager meget alvorligt. Det er klart, at folk skal sige fra«, siger Morten Bødskov.

»Politiet er på nakken af rockere og bandemedlemmer. Det er en stor udfordring, og det har det været i mange år. Regeringen har afsat flere penge til rocker- og bandeindsatsen. Vi har øget målsætningen for, hvor mange af dem, der skal sidde i fængsel konstant. Det viser, at politiets indsats på den ene side virker, og på den anden side, at der er masser og rigeligt med kriminalitet at komme efter«, siger Morten Bødskov.

»Det, der er behov for, er at sikre, at folk står frem, hvis de oplever det her. Så har vi alle sammen som samfund en bedre chance for at komme af med det uvæsen«.

LÆS MEREBodegaejer går til kamp mod krav om beskyttelsespenge

Nørrebro-borgere med folketingskandidat for SF Leif Donbæk Thomsen i spidsen støtter i aften Café Viking ved at møde op ved bodegaen. På Facebook er der ligeledes allerede oprettet flere sider, hvor man kan vise sin støtte til bodegaens ejer, Jane Birgitte Pedersen.