Annonce
Annonce
Annonce
Politik 24. aug. 2012 KL. 14.53

Enhedslisten vil udnytte politisk kattelem i dagpengestrid

De radikale er ikke bundet af forlig. Det giver Enhedslisten blod på tanden.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Regeringens parlamentariske grundlag, Enhedslisten, har fået ny ammunition i kampen om lempelser af de nye og skrappere dagpengeregler, som træder i kraft til nytår.

De radikale, som stemte for forkortelsen af dagpengeperioden, er ikke bundet af et forlig på området.

»Hvis det er rigtigt, at der ikke er nogen forligsbinding på det med genoptjening, så gør det det jo endnu mere muligt at få presset regeringen, og det vil vi da udnytte«, siger Frank Aaen, finansordfører for Enhedslisten.

LÆS OGSÅVenstre giver regeringen frie hænder til at ændre på dagpengeregler

De radikale stemte for de skrappere dagpengeregler sammen med V, K og DF, men regeringspartiet var ikke med i forliget om dagpengene, og har derfor frie hænder til at ændre på reglerne.

Enhedslisten vil have kortere genoptjeningsperiode
På partiets sommergruppemøde i dag fremlagde Enhedslisten sit finanslovsforslag, som blandt andet indeholder forslag om at halvere genoptjeningskravet for dagpenge fra 52 til 26 måneder, samt at job med løntilskud skal tælle med som genoptjening.

LÆS OGSÅJohanne Schmidt-Nielsen: Dagpengekrav er tæt på at være ultimative

På den måde vil det være nemmere for ledige at komme tilbage på dagpenge.

LÆS OGSÅEnhedslisten står klar med dagpengekrav

Indtil videre har de radikale afvist at ændre på dagpengereglerne. Socialdemokraternes formand, statsminister Helle Thorning-Schmidt, afviste ikke fuldstændig at ændre på genoptjeningsperioden på partiets sommergruppemøde onsdag:

»Det er ikke en del af regeringens planer på nuværende tidspunkt«, siger Helle Thorning-Schmidt.

LÆS OGSÅThorning afviser dagpenge-lempelse: »Vi har gjort, hvad vi kunne«

SF har givet udtryk for at ville hjælpe de dagpengemodtagere, som står til at miste deres job ved årsskiftet, men den præcis metode har partiet ikke taget stilling til endnu.