Annonce
Annonce
Annonce
Politik 24. aug. 2012 KL. 23.20

Portræt: Manden bag Thorning endte selv på forsiden

Stephen Kinnock har det meste af livet oplevet pressen gå tæt på sin familie.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Forstå skattesagen på to minutter

Hvem lækkede Helle Thorning-Schmidts personlige skattepapirer? Og begik nogen i Skatteministeriet magtmisbrug for at belaste den daværende oppostionsleder?

Læs mere om skattesagens to centrale spørgsmål

Interaktiv grafik: Tæt på hovedpersonerne i skattesagen

Dokumentation: Her er Skats afgørelse i Kinnocks sag

I Storbritannien lægger tabloidaviserne ikke fingrene imellem, når de hudfletter kendte politikere, fodboldspillere og kongelige.

Derfor skulle man tro, at Stephen Kinnock, var forberedt på, hvad han gik ind til, da hans hustru, Helle Thorning-Schmidt, i april 2005 overtog formandsposten i Socialdemokratiet og blev førsteudfordrer til daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

Som søn af den tidligere formand for det britiske Labour-parti, Neil Kinnock, og tidligere britisk Europa-minister Glenys Kinnock havde Stephen Kinnock i mange år på nærmeste hold set, hvordan pressen også kan gå helt tæt på.

LÆS OGSÅThornings svigermor får ministerpost

Alligevel har han til flere danske medier forklaret, at han er blevet overrasket over journalisternes ageren i sagen om hans og Helle Thorning-Schmidts personlige skatteforhold og antallet af dage han opholdt sig i henholdsvis Danmark og udlandet.

»Politik er en hård business. Men det har været det værste, jeg har oplevet i 27 år, sagde Stephen Kinnock i oktober 2010 til Ekstra Bladet, den samme avis, der med store, fede typer havde hængt ham ud som en kryster, fordi han tidligere havde nægtet at »forsvare sin kone«.

Ingen gør-det-selv-mand
Den 42-årige Stephen Kinnock er dog generelt ikke meget for at dele ud af sine følelser og åbne døren til privatlivet.

Inden folketingsvalget sidste efterår fortalte han dog til TV 2, hvordan han forsøgte at holde styr på hjemmet og parrets to piger i byggeforeningshuset på Kuhlausgade på Østerbro i København, mens hustruen førte valgkamp.

»Jeg laver mad og passer børn og forsøger at ordne nogle ting i hjemmet, men det går ikke altid så godt«, sagde han dengang.

LÆS OGSÅTabloidkrigen raser: Ekstra Bladet og B.T. intensiverer jagten på skandaler

Det var altså næppe hans evner som gør-det-selv-mand, Helle Thorning-Schmidt faldt for, da parret i 1993 mødte hinanden på Europakollegiet i Brugge.

Til gengæld har Stephen Kinnock formået at skabe sin egen karriere sideløbende med sin hustrus avancement til toppen af dansk politik.

Stephen Kinnock, der siden 1. august har arbejdet som direktør i rådgivningsvirksomheden Xyntéo i London, er oprindeligt uddannet bachelor i fransk og spansk fra Cambridge University.

Senere tog han en master i Europastudier fra netop Europakollegiet i Belgien og fik job som politisk rådgiver i Europa-Parlamentet.

Sigtet for spritkørsel i Rusland
Fra 1996 til 2009 var han ansat i det uafhængige kulturinstitut British Council i blandt andet London og Skt. Petersborg i Rusland, inden han i 2009 blev direktør i World Economics Forums sektion for Europa og Centralasien.

Skiftet fra British Council, der har til opgave at promovere britisk kultur og uddannelse over hele verden, skete efter, at Stephen Kinnock for en sjælden gang løb med overskrifterne efter at være blevet sigtet for spirituskørsel af de russiske myndigheder.

LÆS OGSÅHelle Thorning: Rusland chikanerer min mand

Stephen Kinnock har tidligere erklæret, at han ikke på nogen måde ønsker at stå i vejen for Helle Thorning-Schmidts politiske karriere, men de seneste år har vist, at det ikke altid er noget, man selv kan styre, uanset om det handler om skatteforhold eller seksuelle tilbøjeligheder.