Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Annonce
H.C. Andersen
Andersens eventyr på en ny måde. Oplev et nyskabende show, der blander nationaldigterens værker med moderne effekter.
Pluspris 300 kr.
Alm. pris 495 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 350 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 95 kr.
Alm. pris 125 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 15 kr.
Alm. pris 19 kr
|





Afsløringen: Fund i computer satte spot på Helle Thornings privatliv
Undersøgelseskommission fandt rygter om statsministerens mand i backup-fil hos topembedsmand i Skat København.
Seneste Nyt
Mest læste
I dag
I går
Seneste uge
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Forstå skattesagen på to minutter
Hvem lækkede Helle Thorning-Schmidts personlige skattepapirer? Og begik nogen i Skatteministeriet magtmisbrug for at belaste den daværende oppostionsleder?
Læs mere: Skattesagens to centrale spørgsmål
Interaktiv grafik: Tæt på hovedpersonerne i skattesagen
Dokumentation: Her er Skats afgørelse i Kinnocks sag
Det var en meget usædvanlig opdagelse, der ventede politiets it-eksperter, da de i sommer stødte på en backup-fil i Skat Københavns mailprogram.
Frem dukker en tekst fra 2010, som er skrevet af direktør i Skat København, Lisbeth Rasmussen. Det er hende, der på det tidspunkt er den egentlige sagsbehandler på Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag. Hun skriver:
»Torsdag 26/8 2010. Inger drøfter mødet med FH (revisor Frode Holm, red.) på EAs (direktør i Skat København, Erling Andersen, red.) kontor, som skal være den følgende dag. Vi ønsker, at SK og HTS (Stephen Kinnock og Helle Thorning-Schmidt, red.) skal møde. Det vil de ikke, ifølge FH. Efter længere tids drøftelser fortæller FH, at SK er biseksuel/homoseksuel. HTS vil ikke til møde og redegøre for familiemønster. Det bekræftes, at mødet holdes med FH«.
LÆS OGSÅPortræt: Statsministerens åbenmundede revisor
Det er denne tekst fra Lisbeth Rasmussen, som Helle Thorning-Schmidt bliver præsenteret for sidste fredag 17. august, og som nu er blevet en del af Skattesagskommissionens materiale.
Det er fundet af den tekst, som i dag får statsminister Helle Thorning-Schmidt til at gå i Politiken for at imødegå rygtet om sin mands seksualitet. FH er Frode Holm, parrets nu fyrede revisor, der afviser, at han har sagt det, der er citeret i den genfundne tekst.
Første møder næste uge
Politiken har fået mulighed for at se den korrespondance mellem Helle Thorning-Schmidt og Skattesagskommissionens formand, landsdommer Lars E. Andersen, der fører frem til afsløringen af den famøse tekst.
Skattesagskommissionen blev nedsat i foråret og skal finde ud af, om der skete en politisk indblanding i Kinnock-Thornings skattesag tilbage i 2010, og finde ud af, hvem der lækkede afgørelsen til dagbladet BT et år efter. Kommissionen har sine første møder i næste uge.
Lars E. Andersen skriver 24. april i år til Helle Thorning-Schmidt, at kommissionen efter reglerne vil skaffe sig oplysninger om hende hos myndighederne, og forklarer, hvilke lovregler der gælder, herunder persondataloven.
LÆS OGSÅHelle T.:»Det er mildest talt anstrengende, at der er et usandt rygte derude«
8. maj følger et nyt brev fra kommissionsformanden, hvor han citerer formuleringer i de redegørelser, som departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft, og direktør i Skat København, Erling Andersen, har afleveret om sagen. Det er disse redegørelser, der fik skatteministeren til at bede om en kommissionsundersøgelse af skattesagen.
Særligt »aspekt«
Begge topembedsmænd skriver, at der under sagen har været drøftet et særligt »aspekt«, men ikke hvad det handler om. Kommissionsformand Lars E. Andersen mener, at det vil vække interesse under sagen, blandt andet fordi Københavns Politis efterforskning viser, at »der kan være tale om Helle Thorning-Schmidts og Stephen Kinnocks personlige forhold«, skriver dommeren til statsministeren.
Formanden tilføjer, at Skattesagskommissionen har mulighed for at lukke dørene, hvis der i forbindelse med en vidneafhøring eller fremlæggelse af materiale kan ske »unødig krænkelse« af personer.
LEDERSagen er en skamplet på Danmarks demokrati
4. juni skriver Helle Thorning-Schmidt tilbage til Lars E. Andersen. Hun spørger, hvilke oplysninger og dokumenter om det »særlige aspekt« kommissionen måtte være i besiddelse af. 25. juni får hun svar.
Kommissionsformandens nye brev får spændingskurven til at stige. Han oplyser, at Københavns Politi i en afhøring af Erling Andersen om lækagesagen har bedt skattedirektøren forklare, om der er særlige forhold i statsministerparrets samliv, der kan ligge til grund for afgørelsen.
Erling Andersen henviser til sin tavshedspligt, men fortæller, at han har orienteret Peter Loft om »det særlige aspekt«.
Erling Andersen fortæller samtidig politiet, at Peter Loft efter at være orienteret om »det særlige aspekt« på et møde skriver fire linjer i hånden. Departementschefen insisterer på, at de fire linjer skal med i afgørelsen i skattesagen.
Ringet op af BT
Da Peter Loft senere bliver afhørt af politiet, bekræfter han, at Erling Andersen har fortalt ham om »det særlige aspekt«, og at det drejer sig om »familiens samliv«.
Han bekræfter også, at de fire linjer, han skrev, var »udkast til en formulering om indholdet af det, han havde fået fortalt, at Erling Andersen og Thorning-Kinnocks revisor, Frode Holm, havde talt om, altså at de fire linjer omtalte parrets samliv«.
Politiet har også afhørt produktionsdirektør i Skatteministeriet, Steffen Normann Hansen, i lækagesagen, og her tones der rent flag.
Til politirapporten har direktøren oplyst, at han 7. september 2011 – dagen før B.T. offentliggør afgørelsen i skattesagen – bliver ringet op af redaktionschef Simon Andersen fra B.T. Redaktionschefen kender til de fire linjer fra Peter Lofts hånd, og Steffen Normann Hansen forklarer politiet, at han »ikke var i tvivl om, at Simon Andersen havde det indtryk, at indholdet i formuleringen (af de fire linjer, red.) gav udtryk for, at Stephen Kinnock var homoseksuel«.
SE OGSÅ Tidslinje: Skattesagens forløb
I sit brev til statsministeren skriver kommissionsformand Lars E. Andersen, at Peter Lofts fire linjer blandt andet indeholder en formulering om, at de foreliggende oplysninger (i Skat, red.) »bestyrkes af de oplysninger, som du (Stephen Kinnock, red.) og din repræsentant (Frode Holm, red.) har afgivet om jeres erhvervs- og familiemæssige forhold«.
Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock går altså på sommerferie med en viden om, at kommissionen vil komme til at interessere sig for det rygte om Kinnocks seksualitet, som deres revisor Frode Holm søsatte i Skat for to år siden.
Og for en uge siden skriver Lars E. Andersen så igen til Helle Thorning-Schmidt for at fortælle hende, at man nu har fundet Lisbeth Rasmussens tekst.
Peter Lofts fire linjer kom ikke med i skatteafgørelsen. Erling Andersen overhørte Peter Lofts insisteren. Men departementschefens håndskrevne papir blev arkiveret i sagen og indgår derfor nu i kommissionens materiale.
S-top i aktion
De refererer altså ikke direkte til Frode Holms påstand om Kinnocks seksualitet, men får alligevel en effekt. Oplysningerne om dem lækkes til B.T. sammen med selve skatteafgørelsen på ni sider. Derfor kan Simon Andersen udlægge teksten, da han ringer til Steffen Normann Hansen 7. september 2011.
Og 11. september skriver en journalist fra B.T. en mail til Helle Thorning-Schmidts særlige rådgiver, Noa Redington. B.T. skriver, at statsministeren et par dage forinden over for pressen har afvist, at hun og Stephen Kinnock skulle skilles. Men, skriver B.T., Frode Holm har over for Skat sagt, at »parret reelt ikke var samlevende (som mand og kone), hvilket styrkede argumentet om, at Kinnock ikke har taget ophold i Danmark, men reelt er i landet på ferie og lign.«.
Det fremgår af mailen, som også indgår i kommissionens materiale, at B.T.s journalist »ikke vil uddybe Frode Holms præcise formuleringer, men at de blev formuleret som (Peter Lofts, red.) fire linjer om parrets private status til brug for sagen«.
LÆS OGSÅThorning afviser homorygter om sin mand i parrets skattesag
Mailen fra B.T. får den socialdemokratiske top til at gå i aktion. Daværende sekretariatschef for Helle Thorning-Schmidt, nuværende finansminister Bjarne Corydon, ringer til Lisbeth Rasmussen i Skat København for at finde ud af, om der er sådanne oplysninger i Skat om Kinnock. Da han får at vide, at det ikke er tilfældet, beder han Skat om at dementere B.T.s oplysninger.
Det vil Skat ikke. Det fremgår dog af et notat i sagen, at Erling Andersen kontakter Peter Loft, som vil overveje en udtalelse. Det sker aldrig, og B.T. skriver ikke historien om samlivsrygterne. Et lille år efter dukker rygterne så op i en backup-fil hos Skat København, og statsministeren vælger at afvise dem her i avisen.
Se også
EU og USA forhandler om bandebrydende handelsaftale
Nu starter kapløbet hen mod en »potentielt banebrydende« frihandelsaftale på tværs af Atlanten, siger præsident Obama.
Vikartimer bruges til at underholde
Kina vil lære af Danmark: Importerer danske børnehaver og pædagoger
Kommentar: Northside Festival trådte i karakter
Politikens Simon Lund mener, festivalen er ved at tage form som en markant musikbegivenhed.
Tidligere Matas-ejere står til at score 700 mio. kr.
S vil belønne læk af skatteoplysninger
Græsk premierminister vil genåbne stats-tv
Efter kritik i indland og udland over lukningen af en græsk tv-kanal vil premierminister genåbne den.
Kvinderne vil ikke længere nøjes med kvindeløb
Borgmester afviser idé om afgift for vejarbejde
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Tophistorier Politik
Seneste Politik
Seneste TV Politik
15. jun. KL. 21.09 TV Sig din mening på 30 sekunder: Bedsteforældre for asyl
15. jun. KL. 21.09 TV Sig din mening på 30 sekunder: Kommunistisk Parti i Danmark
15. jun. KL. 21.09 TV Sig din mening på 30 sekunder: Kunstnere for fred
15. jun. KL. 21.09 TV Sig din mening på 30 sekunder: De danske småøer
15. jun. KL. 16.24 TV Morten Dahlin: »Stop med at se ned på dem, der har succes«