Når finansminister Bjarne Corydon (S) her til formiddag klokken 11 præsenterer finansloven for 2013, er det budskabet om fokus på vækst og beskæftigelse, der helst skal stå klart tilbage.

Men selv om der allerede nu kendes initiativer i milliardklassen, advarer Enhedslisten mod at tro, at noget er givet på forhånd.

»Der er formentlig ikke noget af det her, vi ikke kan støtte. Men det skal jo ind i sammenhæng af den samlede finanslov. Der mangler vi stadig, hvordan man vil løse problemet med de arbejdsløse, der falder ud af dagpengesystemet her 1. januar«, siger finansordfører Frank Aaen (EL).

LÆS ARTIKELRegeringen vil bruge milliarder på uddannelse og forskning

Med eksempelvis en ’Ungepakke’, der åbner bedre muligheder for voksenlærlinge og jobrotation, og en halv milliard til at løfte de ufaglærte til et bedre uddannelsesniveau er der ellers initiativer nok, der sigter til at få flere i beskæftigelse.

Men Frank Aaen understreger, at lakmustesten er, om der kan findes en løsning for de tusinder, der står til at falde ud af dagpengesystemet, når dagpengeperioden halveres til nytår.

»Den samlede finanslov skal have en løsning«, siger Aaen.

Og her finder han det »provokerende«, at den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass Larsen, lørdag krævede, at de arbejdsløse skulle rejse efter ledigt arbejde.

LÆS ARTIKELRegeringen forventer flere ledige

»Der kommer jo ikke flere job af, at nogen rejser fra Skagen til København. Det er arrogant over for den måde, virkeligheden er på, nemlig at folk skal tage et arbejde, hvis de får det tilbudt«, siger Frank Aaen.

Begrænset handlefrihed
Men det er stærkt begrænset, hvad der er tilbage af kaniner, som finansministeren kan hive op af hatten. Det vurderer direktør i AE-rådet Lars Andersen.

»Der er ikke nogen lavthængende frugter«, siger han.

Det skyldes først og fremmest, at Danmark også i 2013 er underlagt EU’s henstilling for det, der i EU-jargon kaldes uforholdsmæssigt store underskud. Det sætter stramme rammer for, hvor mange penge der må bruges næste år.

»Du kan ikke udrette mirakler, når du har den EU-henstilling, du skal overholde. Den sætter rammen for, at meget af det, du kan gøre, er via nogle omprioriteringer«, siger Lars Andersen.

Ifølge Politikens oplysninger når man med finanslovsforslaget målet om at få nedbragt underskuddet, så Danmark næste år overholder EU’s krav. Politiken erfarer, at underskuddet lander på 36,5 milliarder, hvilket svarer nogenlunde til regeringens forudsigelse i maj.

På finanslovsforslaget afsættes også en reserve på 300 millioner kroner til at sikre et uddannelsesløft til de ledige, der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet. Men Lars Andersen påpeger, at med kun fire måneder til nytår er det begrænset, hvad der overhovedet kan nås.

»Det er klart, at det næppe vil være realistisk at sikre sig, at man gør noget for alle«, siger han.

Men uddannelse i bred forstand er den store vinder i finanslovsforslaget.

Uddannelse i centrum
Af de penge, som regeringen afsætter, går langt den afgørende del til et løft af både de videregående uddannelser, erhvervsuddannelserne og altså arbejdsmarkedsuddannelserne.

De konservatives finansordfører, Mike Legarth, ser her positivt på mulighederne for at samarbejde med regeringen.

»Vi synes, det er glimrende med prioriteringer af uddannelse. Det, der er vigtigt, det er, præcis hvordan man vil bruge pengene, og hvor man finder finansieringen. Men vi vil gerne medvirke til at finde en løsning, vi kan bakke op om«, siger Mike Legarth.

Ingen af regeringspartierne ønskede at kommentere finansloven.