Annonce
Annonce
Annonce
Politik 28. aug. 2012 KL. 15.04

Poul Madsen: Samarbejdet mellem spindoktorer og journalister er kørt af sporet

Ekstra Bladets chefredaktør bliver udspurgt i skattesagen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Forstå skattesagen på to minutter

Hvem lækkede Helle Thorning-Schmidts personlige skattepapirer? Og begik nogen i Skatteministeriet magtmisbrug for at belaste den daværende oppostionsleder?

Læs mere om skattesagens to centrale spørgsmål

Interaktiv grafik: Tæt på hovedpersonerne i skattesagen

Dokumentation: Her er Skats afgørelse i Kinnocks sag

Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, der er den anden, som bliver afhørt i skattesagen, retter en kritik mod journalister og politikernes særlige rådgivere.

Dokumentation.  Sådan så Ekstra Bladets forside ud 3. december sidste år. I vidneskranken i Gladsaxe, hvor sagen foregår, siger han, at han mener, at samarbejdet mellem journalister og spindoktorer er »kørt af sporet«.

Han er hevet ind i den varme stol hos Skattesagskommissionen for blandt andet at redegøre for journalist Jan Kjærgaards kontakt til spindoktor Peter Arnfeldt.

Han forklarer i vidneskranken, at han første gang hørte om kontakt mellem de to i uge 40 i 2010.

»Jeg kan tidsfastsætte det meget præcist, da jeg skulle på efterårsferie i Berlin med mine to teenagere. Jeg ville gerne vide, om der var sager, jeg kunne blive forstyrret af, eller om jeg kan regne med en stille weekend. Det gør jeg altid, inden jeg skal til udlandet«, siger Poul Madsen, der har været chefredaktør for Ekstra Bladet de seneste fem år.

Mangler tillid til rådgiver
Poul Madsen har ikke tillid til spindoktoren, og på et møde i oktober mellem Madsen og Kjærgaard forklarer Madsen, at han ikke stoler på Arnfeldt.

LÆS MEREJournalist: Venstre-ministers spindoktor misinformerede mig

Derfor er det ikke nok at få Arnfeldt til at læse op fra afgørelsen i Helle Thorning-Schmidts omtalte skattesag, som Arnfeldt ifølge eget udsagn - hævder Jan Kjærgaard - ligger inde med.

Poul Madsen vil have skatteafgørelsen i sin originale form. Derfor beder han journalist Jan Kjærgaard om at skaffe den ni sider lange afgørelse.

»Vi skal have hele afgørelsen foran os, så vi kan læse og forstå den. Vi vil ikke spændes for en vogn ved kun at få dele af den læst op«, siger Madsen i dag.

Han forstår godt, at journalist Jan Kjærgaard ikke har gemt optagelserne af samtalerne med Peter Arnfeldt. Optagelserne kunne være bevis i sagen, men istedet findes der kun udskrifter, som dog ikke er fuldstændige og snarere har karakter af noter.

LÆS OGSÅSkattesagskommissionens formand: Vi er ikke helt klar

Beslutningen om at bryde kildebeskyttelsen og hænge Venstre-spindoktoren Peter Arnfeldt ud på forsiden af Ekstra Bladet har skabt stor debat i pressen.

50-årige Madsen har forsvaret beslutningen med, at avisen ikke vil dække over magthaverne.