Annonce
Annonce
Annonce
Politik 28. aug. 2012 KL. 16.52

DF kalder regeringens besparelse på DSB for et selvmål

Venstre foreslog præcis samme besparelse, da de havde regeringsmagten.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fra »fornuftigt« over »det rene selvmål« til »helt håbløst«.

Reaktionerne på regeringens forslag om, at DSB skal spare 300 millioner kroner, er vidt forskellige.

Trafikordfører for Dansk Folkeparti, Kim Christiansen, mener, at besparelsen går stik imod regeringens intentioner om at forbedre den kollektive trafik. Han ser besparelsen som endnu et nederlag på trafikområdet.

»Det er det rene selvmål af regeringen endnu en gang«, siger Kim Christiansen.

Han henviser til valgløfterne om lavere priser på offentlig transport og betalingsring om København som eksempler på regeringens problemer på trafikområdet.

LÆS OGSÅDSB: Regeringens sparekrav vil gå ud over passagererne

Det er ikke fordi, Kim Christiansen er imod besparelser, men de bør aftales med DSB i forbindelse med planlagte kontraktforhandlinger.

»Næste år skal man til at kigge på DSB's fremtidige kontrakter, og der er jeg åben for at diskutere, om vi kan få bedre og billigere kollektiv trafik ved at lave nogle bedre kontrakter, men det må vi tage til den tid«, siger Kim Christiansen.

Enhedslisten: Det må kunne forhandles væk igen
Regeringens parlamentariske grundlag er rystet overfor besparelsen, som trafikordfører for Enhedslisten, Henning Hyllested, siger kommer »helt uvarslet«.

LÆS OGSÅUdgifter til fyringer giver DSB underskud

»Jeg har en klar forventning om, at den kan vi få forhandlet væk igen i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Jeg kan ikke tro andet«, siger Henning Hyllested.

Henning Hyllested siger, at det går stik mod alle bestræbelser, regeringen har haft om at styrke den kollektive trafik. Han kalder forslaget »helt håbløst« og peger på, at DSB i forvejen er i gang med at effektivisere.

LÆS OGSÅIC4-tog bryder sammen, dagen efter de blev genindsat

»Jeg kan simpelthen ikke tro, at Henrik Dam Kristensen (trafikminister, red.) er indstillet på, at DSB skal bøde med 300 millioner kroner«, siger Henning Hyllested.

Besparelsen blev foreslået af den tidligere regering
Hos oppositionspartiet Venstre ser man positivt på udspillet, om at DSB skal spare 300 millioner kroner. Venstre foreslog det nemlig selv, da partiet havde regeringsmagten.

»Lige præcis det, regeringen mener lige nu, er vi enige i. Det er en forlængelse af den politik, vi selv har ført«, siger Martin Geertsen (V).

VK-regeringen planlagde en besparelse på 300 millioner kroner for DSB i forbindelse med finansloven 2011. Besparelsen blev annulleret af den nuværende regering, som altså nu foreslår samme besparelse.

LÆS OGSÅDSB vil ikke betale for IC4-tog

Martin Geertsen kan man godt holde samme service over for DSB's brugere, når man sparer 300 milliarder?

»Ja. På det punkt kan man sådan set også godt spare mere end 300 millioner for at få en effektiv togdrift i dette land. Der er rapporter, der tyder på, at DSB er omkring 1 milliard kroner dyrere, end hvad man ser hos tilsvarende togoperatører i Europa«, siger Martin Geertsen.

LÆS OGSÅPå onsdag kører IC4 igen

DSB modtager samlet 3,6 milliarder kroner om året fra staten.