Annonce
Annonce
Annonce
Politik 29. aug. 2012 KL. 11.19

Spindoktor afviser at have lækket afgørelse om Thornings mand

Den tidligere spindoktor er i den varme stol hos Skattesagskommissionen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Forstå skattesagen på to minutter

Hvem lækkede Helle Thorning-Schmidts personlige skattepapirer? Og begik nogen i Skatteministeriet magtmisbrug for at belaste den daværende oppostionsleder?

Læs mere om skattesagens to centrale spørgsmål

Interaktiv grafik: Tæt på hovedpersonerne i skattesagen

Dokumentation: Her er Skats afgørelse i Kinnocks sag

Tidligere spindoktor Peter Arnfeldt modsiger i dag Ekstra Bladets mangeårige journalist Jan Kjærgaard i vidneskranken i salen i Gladsaxe, hvor Skattesagskommissionen de næste mange måneder afhører vidnerne i skattesagen.

Peter Arnfeldt afviser, at han skulle have refereret fra Skat Københavns afgørelse af Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag.

»Jeg har ikke refereret fra noget som helst i afgørelsen«, siger Peter Arnfeldt.

Han bekræfter, at Jan Kjærgaard spurgte, om han kunne få afgørelsen fra Skat.

»Ja det gør han, men det afviser jeg«, siger Peter Arnfeldt.

Kjærgaard taler meget
Peter Arnfeldt sidder i dag i vidneskranken hos Skattesagskommissionen, fordi kommissionen skal prøve at fastslå, hvem der lækkede afgørelsen i skattesagen til dagbladet BT.

Ekstra Bladet hængte sidste år Peter Arnfeldt ud på forsiden og skrev, at han tilbød avisen at få statsministerparrets skattepapirer.

GRAFIKGrafik: Her er hovedpersonerne i skattesagen

Arnfeldt forklarer i dag, at deres samtaler primært er en monolog fra Kjærgaard, der lægger en masse teorier frem.

Men det er ikke meget, Peter Arnfeldt kan huske fra sine samtaler med Ekstra Bladets journalist.

Skattesagskommissionens udspørger, Lars Kjeldsen, spørger blandt andet til nogle samtaler mellem Arnfeldt og Kjærgaard i sensommeren 2010, men Arnfeldt kan ikke huske, hvad de handlede om.

Han mindes heller ikke at have haft den store kontakt med Kjærgaard i september forud for afgørelsen i Thorning-Kinnocks skattesag 18. september 2010.

Journalist var meget elektrisk
Ifølge kommissionens oplysninger fører de to i alt seks samtaler i tiden omkring afgørelsen i skattesagen.

Lars Kjeldsen læser i salen i Gladsaxe op af en artikel i Ekstra Bladet, der siger, at afgørelsen i skattesagen langt fra var så klar, som man skulle tro. Artiklen bygger på anonyme kilder. Peter Arnfeldt afviser at have haft noget med artiklen at gøre.

SE TV»Der var en spændt sitren på skattesagens førstedag«

»Jeg erindrer kun, at alle samtalerne ligner hinanden. Jan var meget elektrisk, fordi han skulle skaffe de ni sider«, siger Peter Arnfeldt.

Jan Kjærgaard forklarede i går, at Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, ikke havde tillid til Peter Arnfeldt, og derfor bad journalisten skaffe hele afgørelsen fra Skat København.

Igen afviser den tidligere spindoktor, at han skulle have lækket oplysninger til journalisten.