Annonce
Annonce
Annonce
Politik 29. aug. 2012 KL. 22.16

Benedikte Kiær vinder barsk konservativt kampvalg

Tidligere socialminister Benedikte Kiær er borgmesterkandidat i Helsingør.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I aften står det klart, at det bliver Benedikte Kiær, som skal være De Konservatives spidskandidat ved kommunalvalget i november 2013.

Det skriver Helsingør Dagblad.

Ved en ekstraordinær generalforsamling hasteindkaldt for at så hurtigt som muligt at stoppe den interne strid om at stå øverst på C-delen af stemmesedlen næste år valgte flertallet af de fremmødte medlemmer af partiets Helsingør-vælgerforening at pege på Kiær.

Forlod byråd efter et par måneder
Valget stod mellem tidligere borgmester Per Tærsbøl, det erfarne byrådsmedlem Malene Carmel, ordfører for den konservative byrådsgruppe i årevis, og folketingsmedlemmet Kiær.

Hun forlod i 2010 som nyvalgt Helsingør Byråd efter kun et par måneder, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen gjorde hende til socialminister.

Generalforsamlingen i Helsingør Hallen endte med en klar sejr til Benedikte Kiær. Malene Carmel fik halvt så mange stemmer, mens Per Tærsbøl kun fik en håndfuld.

42-årige Benedikte Kiær blev præsenteret i Helsingør Dagblad for et par måneder siden som vælgerforeningsbestyrelsens kandidat.

Det forargede Malene Carmel, som dengang forklarede, at bestyrelsen indtil da havde givet hende løfte om posten som borgmesterkandidat.

ritzau