Annonce
Annonce
Annonce
Politik 31. aug. 2012 KL. 16.28

Legos nyeste successerie fik ministerkritik

Lego tjener styrtende på Friends-serien, som ellers blev skældt ud af ligestillingsminister Manu Sareen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Lego har tjent gode penge i løbet af årets første halvår. Overskuddet har passeret 2 milliarder kroner.

En betragtelig del af overskuddet stammer fra Lego Friends-serien, der er målrettet pigerne. Serien har solgt dobbelt så meget som ventet.

Da serien kom frem, vakte Legos tilbud til pigerne kritik. Legoserien blev skældt ud for at være kønsstereotyp og sexistisk. Og en af kritikerne var den radikale ligestillingsminister Manu Sareen.

LÆS MERENyt pige-Lego deler vandene

LIGESTILLINGSKRITIK.  Manu Sareen fandt Legos successerie Friends 'kønsstereotyp'. Men den sikrer virksomheden kæmpeoverskud og giver nye arbejdspladser. Arkivfoto: Jonathan Bjerg Møller. »Det er ærgerligt, at Legos unikke og inspirerende legetøj nu er med til at tegne så traditionelle kønsroller, som de gør med Lego Friends«, skrev han på sin Facebookside.

I dag glæder han sig over firmaets fremgang.

Ministerkritik af Legos pigelegetøj vakte vrede
Resultatet af Sareens karakteristikblev en skarp debat på siden, hvor læserne var utilfredse med, at han overhovedet fandt tid til at beskæftige sig med Lego-serien og undrede sig over, at han ikke tidligere havde reageret, når legetøjsfabrikanten lavede serier som Star Wars og andre, der er populære blandt drengene.

LÆS OGSÅ Lego får millardoverskud og ansætter 1000 ekstra

Det udløste et tilbagetog fra Manu Sareen.

»Jeg fik formuleret mig for firkantet og bombastisk«, erkendte han og tilføjede, at målet med hans kritik af Lego var at rejse en debat om kønsstereotyper.

Ligestillingsminister glad for lego-succes
I dag glæder han sig over, at det går strygende for virksomheden bag den Lego Friends-serie, han langede ud efter.

»Det er rigtigt, at jeg for over et halvt år siden kom med en uovervejet kommentar om legetøjet Lego Friends på min Facebook-side. Den beklagede jeg samme dag. Jeg er i øvrigt meget glad for, at det går godt for Lego«, meddeler han i en mail til politiken.dk.

LÆS OGSÅTraditionelle kønsroller stortrives blandt børn

Da Lego lancerede sin nye serie af klodser og figurer, reagerede mange på beslutningen.

En pædagogisk konsulent fandt, at Lego-produkterne begrænser børns muligheder for at finde deres kønsidentitet, mens en kønsforsker konkluderede, at børn med separat pige- og drengelegetøj får at vide, at de forventes at leve efter bestemte kønsroller.

LÆS MERE Eksperter: Lyserødt Lego-univers skader børns kønsidentitet

Legos gode regnskabstal medfører, at virksomheden venter at kunne ansætte 1.000 nye ansatte i løbet af i år. Mindst 250 af de nye jobs kommer til at ligge i Danmark.

Virksomhedens øverste leder, Jørgen Vig Knudstorp, tilskriver Lego Friends en stor del af æren for fremgangen.

»Det har været fantastisk at opleve den entusiastiske velkomst, som kunderne har givet den nye serie. Salget har været ganske forrygende«, erklærer han.