Annonce
Annonce
Annonce
Politik 5. sep. 2012 KL. 14.44

Ole Birk Olesen på Facebook: Du er affald

Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance tilsviner hærværksmand på Facebook.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»Du er affald, og du vedbliver at være affald, hvis du ikke forbedrer dig«.

Så kontant lyder en facebookopdatering fra medlem af Folketinget for Liberal Alliance Ole Birk Olesen.

Udmeldingen er en kommentar til et foto, som Ole Birk Olesen har lagt op på sin facebookprofil. Fotoet viser en knust informationsskærm på Jyllingevej Station i Vanløse ved København.

Begynder med ironi
Den hårde opdatering er rettet mod den person, som Ole Birk Olesen antager, har ødelagt skærmen. Opdateringen begynder således:

»Fantastisk! Kunne du virkelig smadre den skærm helt alene? Stor dreng, du skal nok blive til noget!«.

Derefter cementerer Ole Birk Olesen ironien med et »not« inden han sammenligner den formodede gerningsmand med skrald og skriver, at vedkommende bag hærværket selv bestemmer, om han vil være en del af civilisationen, hvor der venter både uddannelse og arbejde.

DOKUMENTATIONSe Ole Birk Olesens facebookopdatering her (eksternt link)

»Vi møder dig med åbne arme. Du skal bare ville - andet kræves ikke. Ses vi?«, afslutter Ole Birk Olesen sin statusopdatering.

Over 700 personer 'synes godt om' opdateringen
Ole Birk Olesens udmelding er indtil videre blevet delt over hundrede gange, og i skrivende stund har 710 personer tilkendegivet, at de 'synes godt om' opdateringen.

LÆS OGSÅLA-politiker: Indvandrerdrenge spytter over det hele

En del facebookbrugere ytrer dog deres utilfredshed i kommentarer til opdateringen, som har affødt en længere debat på politikerens facebook-side, om hvorvidt man kan tillade sig sammenligningen af mennesker og affald.

Er tidligere kommet med kontroversielle udtalelser
Det er ikke første gang, Ole Birk Olesen kommer med provokerende udtalelser.

I marts sidste år vakte det forargelse, at han i på hjemmesiden damefrokosten.com skrev en række anklager mod kvinder. Blandt andet, at de er uden moral og ære.

LÆS OGSÅLæs Ole Birk Olesens syv anklager mod kvinder

Det kaldte daværende ligestillingsminister Lykke Friis (V) for en grov uforskammethed, mens daværende socialminister, Benedikte Kiær (K), mente at anklagerne var et udtryk for »umodenhed«.

LÆS OGSÅTo ministre går i kødet på »umoden« LA-spidskandidat

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ole Birk Olesen.