Annonce
Annonce
Annonce
Politik 5. sep. 2012 KL. 21.09

Per Ørum forlader Kristendemokraterne

Kristendemokraterne skal finde en ny formand.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kristendemokraterne

  • Kristendemokraterne kom første gang i Folketinget ved jordskredsvalget i 1973, hvor partiet fik 7 mandater.
  • Kristendemokraterne røg ud af Folketinget ved valget i 1994 men kom tilbage i 1998. I 2005 røg partiet igen under spærregrænsen og har ikke siden formået at erobre nok stemmer.
  • Ved det seneste valg, i september 2011, stemte 28.070 danskere på Kristendemokraterne. Det svarede til 0,8 procent af vælgerne.

Kilde: Kristendemokraterne

Formanden for Kristendemokraterne, Per Ørum Jørgensen, forlader partiet med øjeblikkelig virkning, meddeler det tidligere folketingsmedlem.

Kristendemokraternes formand Per Ørum Jørgensen har i aften meddelt partiets hovedbestyrelse, at han forlader partiet med øjeblikkelig virkning.

»Jeg har noteret mig, at der i Vestjyllands Storkreds er delt opbakning til mig som formand for Kristendemokraterne«.

»Partiet kan i den nuværende situation ikke tåle nye personkampe om formandsposten, og på den baggrund har jeg valgt at forlade partiet«, skriver Per Ørum Jørgensen i en mail til Ritzau.

Ikke en færdig mand
Den 41-årige Per Ørum Jørgensen, der er tidligere folketingsmedlem for de konservative og Kristendemokraterne, understreger, at han ikke er færdig i dansk politik.

»Der er så meget at kæmpe for politisk. Afstanden mellem borgerne og politikerne bliver større og større. Derfor er der mere end nogensinde brug for politikere, der kæmper for økonomisk og social retfærdighed«, siger han.

Ritzau