Annonce
Annonce
Annonce
Politik 6. sep. 2012 KL. 16.43

Politiet har to sigtelser mod tidligere spindoktor

Peter Arnfeldt er indtil videre eneste sigtede i sag om skattelæk.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Forstå skattesagen på to minutter

Hvem lækkede Helle Thorning-Schmidts personlige skattepapirer? Og begik nogen i Skatteministeriet magtmisbrug for at belaste den daværende oppostionsleder?

Læs mere om skattesagens to centrale spørgsmål

Interaktiv grafik: Tæt på hovedpersonerne i skattesagen

Dokumentation: Her er Skats afgørelse i Kinnocks sag

Både BT og Ekstra Bladet kan have fået fortrolige oplysninger fra den tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens spindoktor.

Det fremgår af Københavns Politis pressemeddelelse, hvor det opridser de forhold, som den tidligere spindoktor Peter Arnfeldt sigtes for.

DOKUMENTATIONDet sigtes Peter Arnfeldt for

Efter at Peter Arnfeldt i sidste uge blev afhørt af Skattesagskommissionen mener politiet, at der er grundlag for, at tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens daværende spindoktor kan sigtes.

»Det er vigtigt at understrege, at sigtelsen hverken betyder, at Peter Arnfeldt er tiltalt, fundet skyldig eller dømt. Sigtelsen er derimod udtryk for, at der efter Københavns Politis opfattelse efter afhøringerne i Skattesagskommissionen foreligger et mistankegrundlag, der indebærer, at Peter Arnfeldt bør indrømmes den særlige retsbeskyttelse, som sigtede nyder godt af«, siger politidirektør Johan Reimann fra Københavns Politi.

Det er kun Peter Arnfeldt, der er sigtet i sagen om det ulovlige læk, oplyser politiet. Det kan dog ikke udelukkes, at der på et senere tidspunkt kan komme andre sigtede, tilføjes det.

Avis siger Arnfeldt imod
Peter Arnfeldts advokat skrev ellers tidligere i dag et brev til politiet, hvor han krævede, at Københavns Politi skulle opgive at sigte den tidligere spindoktor.

LÆS MEREArnfeldts advokat: Drop sagen. Den er en voldsom belastning, og den kan koste ham penge

Sagen har krævet meget af Arnfeldt, der er ramt økonomisk at sagen, skrev advokaten til politiet.

Overfor Skattesagskommissionen sagde Peter Arnfeldt i sidste uge, at han aldrig har lækket oplysninger til hverken BT eller Ekstra Bladet. Han indrømmede, at han havde været i besiddelse af afgørelsen om Thorning-Kinnock, men at han havde makuleret de ni sider dagen efter, at han havde fået dem i hænderne.

Ekstra Bladets journalist Jan Kjærgaard, der ligeledes vidnede over for Skattekommissionen i sidste uge, har forklaret, at han ringede til Peter Arnfeldt, hvorefter Peter Arnfeldt tilbød ham at se Helle Thorning-Schmidts skattepapirer. Avisen skrev ligeledes historien på forsiden sidste år, efter at BT havde skrevet om skattesagen.

FAKTAAfhøringer i Skattesagskommissionen dag for dag

BT har med henvisning til kildebeskyttelsen ikke ønsket at røbe, hvem der var bladets kilde til en række historier om Helle Thorning-Schmidts skatteforhold.