På Villy Søvndals kontor i Udenrigsministeriet højt hævet over Christianshavns kanaler står fotos af ham selv side om side med udenlandske politikere.

Når han om kort tid træder tilbage som formand for SF, håber han netop at have mere tid til rollen som udenrigsminister.

LÆS MERESøvndal går af som SF-formand

»Jeg tog den principielle beslutning allerede inden sidste valg, at det var mit sidste valg som formand for SF«, siger Villy Søvndal og fremhæver, at hans alder kan nå at snige sig op på 63 inden næste valg, og at han har stået i spidsen for SF siden 2005.

»Det slider at være formand - også i det offentlige mediebillede«, forklarer han.

»Så var spørgsmålet, hvornår det skulle være«, siger Villy Søvndal og forklarer, at han gerne ville »være med til at træffe nogle af de hårde beslutninger, som har karakteriseret regeringens første år, så en ny formand ikke skulle starte med det«.

»Og hvorfor så ikke længere? Fordi det er nu, at en ny formand har mulighed for at sætte sig i stolen. Det er nu, at en ny formand har mulighed for at gøre sig stærk i forhold til det kommende valg og tilføre ny og frisk energi. Det oplevede jeg selv ved valget i 2005, at det har den effekt at lave et formandsskifte, og det er jeg sikker på også vil lykkes den her gang«.

Men I kaster det trods alt midt ind i et finanslovsforløb, hvor I er, kan man sige, stødt sammen med den øvrige regering på for eksempel det her med dagpengene. Er det ikke den værst mulige start for en ny formand?

»Nej. Det er det helt rigtige tidspunkt at lave det på. Vi kommer ikke ud i en situation uden formand. Jeg er formand, indtil en ny tager over, og det betyder, at jeg sidder med - lige som jeg har gjort hele tiden - i forhold til centrale forhandlinger om finanslov. Så der bliver ikke et vakuum i SF i evnen til at tage beslutninger«.

LÆS MERESF trodser Thorning: Dagpengeproblemet skal løses

Men hvis I overholder den tidsplan, som du lagde lidt op til på dit pressemøde, så vil en ny formand komme ind midt i finanslovsforløbet og på den måde arve nogle problemer, som ikke står løste...

»Men der vil ikke være et vakuum. Der vil være et skifte på formandsposten, men det giver ikke noget problem i forhold til et forhandlingsforløb«.

Jeg spørger, fordi du siger, at du gerne vil være med til at tage nogle af de hårde beslutninger. Burde du så ikke også lige have landet dette års finanslov og dermed også spørgsmålet om for eksempel dagpengene?

»Jeg synes, det er rigtigt, at gøre det nu af de grunde, at vi også kun er et år fra et kommunalvalg og et regionsvalg, så vi har en interesse i at sikre en ny formand«.

LÆS MEREPolitisk redaktør: Sådan ser SF-fløjene ud

Blev du presset til at gå?

»Nej. Jeg husker ikke antydningen af pres, da jeg tog min beslutning for godt et år siden - tværtimod«, siger Søvndal med et smil på læben og fortsætter:

»Nej, der har ikke været noget som helst. Heller ikke i det seneste, der har presset mig. Det er suverænt min egen beslutning«.

Lægger vægt på bredde
Foreløbig har ingen kandidater meldt sig officielt på banen som afløser for Villy Søvndal på SF's formandspost.

En mulighed kandidat er sundhedsminister Astrid Krag, men hun skriver på Facebook, at hun endnu ikke har gjort det op med sig selv, om hun agter at stille op.

LÆS MEREAstrid Krag: Jeg har ikke besluttet mig

Et andet bud, miljøminister Ida Auken, vil foreløbig ikke vil svare på, om hun er kandidat til posten.

LÆS MEREIda Auken er hemmelighedsfuld om formandstanker

Villy Søvndal holder sig helt ude af diskussionen om mulige efterfølgere af frygt for at »kortslutte medlemsdemokratiet«, men han antyder, at en ny formand bør arbejde for et SF, som favner bredt.

»Der blev lavet nogle sære modsætninger op til landsmødet: Om man var et arbejderparti eller et folkeparti, tror jeg, var overskrifterne dengang. Pointen er, man kan ikke være et arbejderparti uden at være et folkeparti, du kan ikke være et folkeparti uden at være optaget af arbejdere. Det er en fuldstændig kunstig modsætning«, siger Villy Søvndal og fortsætter:

»Og ja, jeg har bestræbt mig på i hele min tid at sikre, at SF blev så bredt et parti som muligt, favnede rigtig mange tendenser under den fælles paraply, og også at de nuancer, der måtte være i opfattelser, ikke bliver forstørret op til modsætninger. Fordi når det gælder de afgørende dagsordener, kampen for et grønnere Danmark, kampen for velfærd, kampen for et solidarisk Danmark, kampen for at styrke uddannelse og så videre, så er vi jo enige i virkelighedens verden, så man skal passe på med de der imaginære modsætninger«.

Men jeg lægger lidt i det, du siger, at en ny formand også skal kunne det?

»Ja, det vil jeg synes. Jeg har altid lagt vægt på, at SF var et folkeparti og et socialistisk folkeparti med lige tryk på begge ord«.

Thor Möger i nøglerolle
Skatteminister Thor Möger Pedersen er en af de magtfulde SF'ere, der som en del af kampen mellem partiets fløje er blevet kritiseret for at trække SF for langt mod højre i jagten på regeringsmagten.

Villy Søvndal vil ikke udtale sig om, hvorvidt Thor Möger Pedersen også skal spille en strategisk rolle i SF under en ny formand.

»Det vil jeg igen ikke lægge mig fast på. Det er en ny formand, der også på den måde sætter hold og tilrettelægger ting, som vedkommende gerne vil. Men det er klart, at Thor Möger spiller en afgørende rolle som den, der koordinerer i regeringen og gør det dygtigt. Det tror jeg, alle anerkender, så har været en stor værdi for projektet«.

Og den rolle vil han også spille fremadrettet, tror du?

»Det vil jeg antage, men når jeg slutter som formand, så slutter jeg som formand«, siger Villy Søvndal.

LÆS MERESøvndal til sine medlemmer: Jeg er stolt

Hvad bliver din rolle fra nu af i SF?

»Det bliver at være udenrigsminister, det bliver at være en del af ministerholdet, det bliver at være medlem af SF’s folketingsgruppe og medlem af SF. Så jeg vil have mere tid til mit udenrigsministerjob, jeg vil også have mere tid til mine nærmeste – det ser jeg også frem til«.

Det har været opslidende på den personlige front at bestride den her post?

»Det vil jeg ikke sige. Det er travlt at være toppoltiker i en periode, hvor vi regerer i den hårdeste krise siden 30’erne. Det tror jeg ikke alene, det er for danske politikere, det tror jeg er almindeligt i Europa«.