En ny borgerlig regering – med eller uden Konservative – bør finde sit parlamentariske grundlag andre steder end hos Dansk Folkeparti.

Sådan lyder meldingen fra Konservatives formand, Lars Barfoed, der i forbindelse med lanceringen af sit nye politiske projekt insisterer på, at ægte borgerlig politik ikke kan føres med Kristian Thulesen Dahl om bord.

»Dansk Folkeparti vil en borgerligt ledet regering, men sidder samtidig og blokerer for, at der kan føres borgerlig politik. Min ambition er mere vidtgående, nemlig at en ny regering også fører borgerlig politik«, siger Lars Barfoed.

Ikke et borgerligt parti
Han henviser bl.a. til den nylige melding fra den kommende DF-formand, Kristian Thulesen Dahl, på dagpengeområdet, hvor Dansk Folkeparti ønsker lempelser for de mennesker, som mister dagpengeretten 1. januar.

LÆS OGSÅVK nægter at gå i takt med Thulesen Dahl

»Vi risikerer at få en regering, der er hæmmet af et parlamentarisk flertal, som stadig tænker socialdemokratisk. Og så kan vi ikke føre borgerlig politik«, siger Lars Barfoed.

Er Dansk Folkeparti ikke et borgerligt parti?

»Nej, jeg mener, at Dansk Folkeparti – når det gælder den økonomiske politik – skal trækkes til truget hver gang. Vi har lavet økonomiske indgreb sammen med dem, men Kristian Thulesen Dahl har modarbejdet eksempelvis skattelettelser. En rigtig skattelettelse, som vi nu har fået på 7 milliarder, er kommet med en rød skatteminister for bordenden«, siger Barfoed, der dog ikke vil gå ind i yderligere »bogstavleg« om andre parlamentariske flertalskombinationer.

DF: Desperat udmeldning
Den konservative melding får en kølig modtagelse fra Kristian Thulesen Dahl.

»Det virker desperat. Vi står – desværre – op til tre år før et valg. Og så får det karakter af at sælge skindet, før bjørnen overhovedet er skudt. Lars Barfoed bør koncentrere kræfterne om at bekæmpe den regering, som sidder der nu – og have som overordnet mål at komme af med den, fordi den er skadelig for Danmark«, siger han.

Thulesen Dahl erkender dog, at der er store meningsforskelle mellem partierne.

LÆS OGSÅThulesen Dahl vil samle blå blok

»Det er velkendt, at der har været store forskelle mellem os i fordelingspolitikken. De har i mange år forsøgt at gøre kål på topskatten og har åbenlyst gerne villet finansiere det ved at tage ydelserne fra dem, der har mindst. Vi har en helt anden profil fordelingsmæssigt«.

V: Utidig melding
Også Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, tager afstand fra Lars Barfoeds offensiv mod det parti, som lagde stemmer til finanslov efter finanslov gennem VK-regeringens tid.

LÆS OGSÅLars Barfoed »fatter ikke en lyd« af DF

»Dansk Folkeparti har stået bag tre skattereformer, en dagpengereform og en efterlønsreform. Så man kan ikke sige, at de ikke vil være med til at føre borgerlig politik. Det er at glemme historien at påstå, at der ikke blev ført borgerlig-liberal politik i de seneste ti år«, siger Kristian Jensen.

Spekulationer om en kommende regerings parlamentariske grundlag vil Venstre ikke ind i.

»Der er ikke et folketingsvalg lige om hjørnet. Derfor er det en smule utidigt at begynde en langsigtet diskussion om, hvad der skal ske efter et valg«.

Barfoeds seks målsætninger
I en vælgermæssig ekstremt presset situation for Det Konservative Folkeparti rejser Lars Barfoed i disse dage rundt i landet og præsenterer sit nye politiske projekt for partiets kernetropper.

Det består af seks overordnede målsætninger, som fremover skal tænkes ind i partiets politiske udspil. Kernen er større personlig frihed til danskerne – og tilsvarende også et større ansvar. Og så skal den offentlige sektor slankes. Konkrete forslag følger først i forbindelse med partiets landsråd sidst på måneden.

LÆS OGSÅThulesen: Venstre kommer til at lytte til os

Et egentligt projekt har længe været efterspurgt. Og mens visse konservative finder målsætningerne luftige og efterlyser ideologisk kant til andre partier, ser folketingskandidat Rasmus Jarlov projektet som en god begyndelse:

»Det er et godt grundlag for at bygge partiet op igen efter et valgnederlag, som ingen naturligvis kan være tilfredse med. Det bliver svært og en lang, sej kamp. Men det er det helt rigtige, man gør. Holdningerne er superkonservative. Og så skal vi selvfølgelig gøre dem mere konkrete på et tidspunkt«.

Også den tidligere fiskeriminister Kent Kirk (K) tager positivt imod udspillet.

»Jeg tror ikke nødvendigvis, det rammer en bred vælgerskare. Men jeg tror, at de konservative – de mennesker, der er konservative – de vil komme tilbage og sige, det her er vi enige i«.