Annonce
Annonce
Annonce
Politik 13. sep. 2012 KL. 09.32

Trodsig Özlem insisterer på at møde op for at stemme nej

Skatteaftale er til afstemning i Folketingssalen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

SF'eren Özlem Cekic havde ikke behøvet at møde op, når Folketinget i dag stemmer om den skattereform, som hun har kritiseret sønder sammen.

Alligvel vil hun være til stede for at trykke på den røde knap, når hendes partifæller trykker på den grønne.

»Jeg er imod den del af aftalen, hvor man tager penge fra folk på førtidspension, dagpenge og efterlønsmodtagere for at give skattelettelser til velhavende«, siger Özlem Cekic.

FAKTAHer er hovedpunkterne i skatteaftalen

Kun 90 af de 179 folketingsmedlemmer behøver at være til stede, når der skal stemmes i Folketingssalen, og derfor indgår partierne interne aftaler om, hvem der møder op for at repræsentere partiet.

Özlem Cekic bekræfter, at hun har haft muligheden for at blive væk.

»Jeg har også fået tilbud om at blive clearet, men det har jeg sagt nej til«, siger og begrunder:

»I det her tilfælde mener jeg, at det er vigtigt for mig at markere den modstand. Jeg mener faktisk, at det ikke er en retfærdig aftale med en social balance. Jeg mener, at hvis man tager penge fra den arbejdsløse, efterlønsmodtageren og førtidspensionisten for at give skattelettelser til den velhavende jurist, så er det ikke et udtryk for social balance«.

LÆS MERELokalformænd er splittede om Özlem Cekics nej til skattereformen

Kan du forstå, hvis der er partimedlemmer, som undrer sig over, og måske er utilfredse med, at du stemmer nej i dag, når resten af partiet stemmer ja?

»Jamen jeg ved, der er partimedlemmer, som ikke er enige. Vi er jo ikke helt enige om skatteaftalen«, siger Özlem Cekic og fortsætter:

»Jeg blev valgt i 2007, og siden har jeg været en meget flittig stemmer nede i Folketingssalen. Jeg har stemt sammen med mit parti hver eneste gang de sidste fem år. Hver eneste gang. Men på et tidspunkt må man gøre op med sig selv, om der er en grænse for alle de kompromisser, man må indgå«.

Frataget al magt
Det er coutume, at medlemmer af et parti altid stemmer sammen, fordi det er grundlaget for, at partiet kan indgå holdbare aftaler med andre partier i Folketinget.

Fordi Özlem Cekic har nægtet at rette ind, har SF frataget hendes ordførerskaber og formandsskabet for Socialudvalget.

LÆS MEREÖzlem Cekic bliver straffet, men fortsætter sit oprør

I første omgang proklamerede også kommunalordfører Lisbeth Bech Poulsen, at hun ville stemme imod aftalen. Men efter et møde i SF's folketingsgruppe vendte hun på en tallerken.

LÆS MEREVenstreløver: Pressen gik for tæt på grådkvalt politiker