Et flertal i Folketinget har netop vedtaget en af årets vigtigste reformer, skatteaftalen, der får konsekvenser for borgere både inden og uden for arbejdsmarkedet.

»Dansk økonomi er i krise. Vi har en meget lav vækst. Vi har en al for høj arbejdsløshed. Og i den situation tror jeg, de fleste partier er enige om, at der er brug for politisk handling«, siger skatteminister Thor Möger Pedersen (SF).

Især i lyset af krisen glæder han sig over, at S-R-SF-regeringens skattefrom i sin helhed blev båret igennem med støtte fra Venstre og de konservative.

»Jeg blev født i 1985, og det er faktisk samme år, som der sidste gang blev indgået en ny, bred skatteaftale i Danmark«, siger ministeren efter en flere timer lang debat i Folketinget.

Skattelettelser for 14 milliarder
Reformen letter skatten på arbejde med 14 milliarder kroner, hvilket blandt andet munder ud i et højere beskæftigelsesfradrag og en forhøjelse af topskattegrænsen, sådan at færre skal betale topskat.

FAKTAHer er hovedpunkterne i skatteaftalen

Skattelettelserne koster. Og derfor betyder aftalen blandt andet også en forringelse af førtidspension, kontanthjælp, efterløn og dagpenge, der fremover kommer til at stige mindre end hidtil planlagt.

En anden stor besparelse ligger hos Forsvaret, der beskæres med 2,7 milliarder kroner.

Enhedslisten: Socialt skævt
Da S-R-SF-regeringen indgik en skatteaftale med Venstre og de konservative fik det Enhedslisten helt op i det røde felt.

Dengang sagde politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL), at regeringen er med til at »pisse på de mennesker«, som har stemt på S-R-SF-regeringen i håb om en anden politik end under VK-regeringen.

LÆS MEREEnhedslisten: »Vi er ikke længere støtteparti«

Under dagens debat i Folketingssalen bliver Enhedslisten ved med at presse regeringen:

»Hvem får mest i skattelettelser? Fabriksarbejderen eller bankdirektøren«, spørger gruppeformand Per Clausen (EL), der betegner skatteaftalens indhold som »hammer asocialt«.

Skatteordfører Thomas Jensen (S) afviser og fremhæver, at skatteaftalen hæver beskæftigelsesfradraget, der gives til alle på arbejdsmarkedet.

»Vi sørger for, at alle lønmodtagere – især lav- og mellemindkomstgruppen – får en relativ større stigning i udbetaling efter skat«, siger Thomas Jensen.

Ifølge socialdemokraten fører ændringerne i topskattegrænsen maksimalt til en skattelettelse på godt 8.000 kroner. En kontrast til de »astronomiske« beløb, der blev givet i skattelettelser under VK-regeringen, mener Thomas Jensen.

Skatteaftale presser SF
Skatteaftalen har især ført til splid i SF, hvor de mest venstreorienterede hellere havde set en aftale med Enhedslisten i stedet for de borgerlige partier.

Utilfredsheden kom blandt andet til udtryk i et krisemøde i partiets landsledelse, der valgte at tage skattereformen til efterretning, men fastslog, at dele af reformen er uforenelig med SF-politik.

LÆS MERESF: Dele af skattereform er ikke vores politik

Samtidig fik socialordfører Özlem Cekic frataget alle tillidsposter, fordi hun stemmer imod en forringelse af overførselsindkomsterne.

LÆS MERETrodsig Özlem insisterer på at møde op for at stemme nej

Fra talerstolen erkender partiets skatteordfører, Jonas Dahl, at SF sammen med resten af regeringen har måttet gå på kompromis. Men han glæder sig blandt andet over, at Venstre til gengæld vil være med til at spare på »krudt og kugler«.

Partiet må også høre for, at det ikke er blevet til noget med den millionærskat, som SF gik til valg på.

»Der var ikke flertal for det. Sådan er det nogle gange«, siger Jonas Dahl.

Venstre glad for rentefradrag
Venstre var længe milevidt fra at indgå en aftale, men endte alligevel med at bide til bolle, selv om skatteaftalen hæver en række afgifter - stik mod partiets ønske om et skattestop.

LÆS MERERegeringen vil hente 2,7 milliarder på afgifter

I Folketingssalen forklarer skatteordfører Torsten Schack Pedersen, at Venstre stemmer for, fordi regeringen er gået med til »markante indrømmelser«.

Som eksempel nævner Venstre-manden, at regeringen har droppet et forslag om at nedsætte skattefraget for store renteudgifter til boliglån, hvilket han betegner som »det vigtigste resultat« i forhandlingerne.

Til genæld har det borgerlige parti måttet acceptere, at visse udstationerede danskere mister skattefordele.

LA utilfreds med ny børnecheck
I Liberal Alliance synes skatteordfører Ole Birk Olesen godt om, at skatteaftalen forhøjer topskattegrænsen, men hans parti stemmer blankt til den del af aftalen, fordi den samtidig regulerer børnechecken efter indkomst.

Den nye regulering betyder, at personer med en indkomst på over 700.000 kroner ikke længere får en check, og det fungerer i praksis som en ekstra skat, mener Liberal Alliance.

LÆS MERELiberal Alliance siger nej tak til topskattelettelse