Annonce
Annonce
Annonce
Politik 14. sep. 2012 KL. 08.22

Avis: Troels Lund brugte detaljeret viden om Thornings skattesag

Den tidligere skatteminister udfordrede sine topembedsmænd under behandlingen af Thornings skattesag.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Forstå skattesagen på to minutter

Hvem lækkede Helle Thorning-Schmidts personlige skattepapirer? Og begik nogen i Skatteministeriet magtmisbrug for at belaste den daværende oppostionsleder?

Læs mere om skattesagens to centrale spørgsmål

Interaktiv grafik: Tæt på hovedpersonerne i skattesagen

Dokumentation: Her er Skats afgørelse i Kinnocks sag

Tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V) havde et særdeles detaljeret kendskab til Helle Thorning-Schmidt og hendes mand Stephen Kinnocks skattesag og brugte det aktivt til at påvirke Skats afgørelse.

Det skriver Berlingske i dag.

Både dokumenter og centrale kilder, som avisen har talt med, afslører, at Troels Lund Poulsen mente at være så dybt inde i sagen, at han følte sig rustet til at udfordre de øverste topchefer i Skatteministeriet umiddelbart efter, at han fik sagsafgørelsen i hånden.

LÆS OGSÅ Peter Loft ændrer forklaring om penibelt notat i skattesagen

Det fremgår således, at den daværende skatteminister blandt andet benyttede Thorning-Schmidts køb af en lejlighed på Amager i 2000 til at så tvivl om Skat Københavns frifindelse.

Det skete på et møde i Skatteministeriet 16. september 2010. Til stede var udover Troels Lund Poulsen hans særlige rådgiver Peter Arnfeldt samt departementschef Peter Loft og produktionsdirektør Steffen Normann Hansen.

De to sidstnævnte havde netop fået afgørelsen på Thorning-Schmidt og Kinnocks skattesag og orienterede nu de øvrige mødedeltagere om denne.

Gjorde lejlighedskøb centralt
Konklusionen var ikke overraskende. Siden 10. august havde Peter Loft deltaget i hele fem møder med Skat København om sagen, og parterne vidste derfor, at det trak op til en frifindelse.

Alligevel forsøgte Troels Lund Poulsen at så tvivl om, hvorvidt afgørelsen var den rette, skriver Berlingske.

LÆS OGSÅPolitiet sigter tidligere spindoktor i skattesag

Skat Københavns konklusion var, at Stephen Kinnock ikke havde været skattepligtig i Danmark, siden ægteparret i oktober 1999 flyttede til Belgien.

Venstrepolitikeren ville gerne vide, hvorvidt Helle Thorning-Schmidts køb af Amager-lejligheden i 2000 kunne betyde, at ægteparret aldrig var sluppet ud af dansk skattepligt.

Spørgsmålet førte til en længere e-mail-korrespondance mellem topcheferne i Skatteministeriet og mundede ud i et juridisk notat til Troels Lund Poulsen, hvor han fik at vide, hvorfor hans præmisser var forkerte.

På grænsen eller lige over
Den tidligere ministers handling grænser sig ifølge flere eksperter til det ulovlige.

Ifølge skatteforvaltningsloven må ministre ikke forsøge at påvirke skatteafgørelser, men professor i offentlig forvaltning ved Københavns Universitet, Tim Knudsen, siger til Berlingske, at Troels Lund Poulsens indgående spørgsmål til Thorning-Schmidts sag, kan opfattes som netop et forsøg på det.

Forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er enig. Han mener, at Troels Lund Poulsen enten er »på den forkerte side eller så tæt på grænsen, som man kan komme«.