Lige uden for teatersalen i Herning Kongrescenter står to Steff Houlberg pølsevogne.

Under weekendens årsmøde aflægger mange af Dansk Folkepartis delegerede dem et besøg, deriblandt partiets folketingsmedlemmer, så snart der er en pause. Bare lige til en kort sludder og en ristet med sennep.

Og det er ikke så underligt, hvis ansigterne denne weekend er ekstra genkendelige for mange af partiets medlemmer. Relationerne er usædvanligt tætte sammenlignet med de øvrige partier.

LÆS OGSÅKronprinsen der bliver konge over DF

De familiære forhold gennemsyrer partisystemet i Dansk Folkeparti. Især den dominerende partitops nære relationer medvirker til en lettere styring af hele partiapparatet. Og det er man ganske bevidst om i Dansk Folkeparti.

Relationerne blandt medlemmerne er et udtryk for styrke, mener partikoryfæet Jesper Langballe.

»DF er lidt mere end bare et parti. Det er så at sige en bevægelse, og det indebærer en ganske bestemt holdning, som jo gør sig gældende på talrige områder«, siger det tidligere folketingsmedlem.

Topstyringen bliver i familien
Det er ikke blot det, at sønnike, Christian Langballe, har afløst ham i Folketinget, der illustrerer partiets status som et familieparti.

Den afgående formand Pia Kjærsgaards mand, Henrik Thorup, er partiets repræsentant hos statsrevisorerne, og den nyudvalgte formand, Kristian Thulesen Dahl, kan spotte broderen Jens Henrik til gruppemøderne.

Næstformand Peter Skaarups mor, Birthe, har tidligere flankeret sønnike på Christiansborg, mens Søren Espersens kone strikker partiets kampagner og annoncer sammen.

Eksemplerne er blot uddrag fra partitoppen, og selv om andre partier har haft familiedynastier som Hækkerup’erne hos Socialdemokraterne, Helveg Petersen’erne hos de radikale og Auken’erne hos SF, så er det usædvanligt med så familiære forhold, som det gør sig gældende hos Dansk Folkeparti.

Således står sønner og døtre til flere af folketingsmedlemmerne allerede klar i kulissen med et medlemskab hos Dansk Folkepartis Ungdom. Jesper Langballe mener da også, at man godt kan kalde DF for et »familieforetagende«.

Rekruttering gennem familierokade
Samfundsforsker og lektor ved Aalborg Universitet Johannes Andersen betegner Dansk Folkepartis rekrutteringssystem som en form for familierokade og fortæller, at partisammensætningen gør de ledende figurer i stand til at løse en lang række opgaver, uden at det bliver ledsaget af større diskussioner.

»Dels har man kontrol med apparatet, og dels er det effektivt. Man kan hurtigt få truffet nogle beslutninger, fordi det ikke kun er politiske beslutninger, så er det også ud fra familiebeslutninger«, siger han.

Men Johannes Andersen mener også, at der er en risiko for, at man holder græsrødderne ude og dermed lukker diskussionerne, hvilket kan gøre flere af medlemmerne utrygge.

»Det er jo negativt for et parti, hvis det får en kultur, der er indelukket og indspist, hvis man samtidig gerne vil have mange medlemmer i tale og virkelig have en medlemsdynamik«.

Alligevel betegner han det som en nødvendighed for pionerpartier som Dansk Folkeparti at anvende topstyring, og i den sammenhæng er det nødvendigt at være omringet af mennesker, man stoler på.

LÆS OGSÅDansk Folkeparti ekskluderer voldeligt byrådsmedlem

Partiets næstformand, Peter Skaarup, kalder det en gave for Dansk Folkeparti, at så mange kender hinanden i forvejen.

»Det har været en styrke for partiet fra start af, at vi har kunnet være som en stor familie og herunder nogle, der er i familie med hinanden mere bogstaveligt«, siger han og gør det klart, at topstyringen af partiet er en simpel nødvendighed, hvis apparatet skal fungere.

Også folketingsmedlemmet Karin Nødgaard har familiære rødder i partiet. Hendes far, Poul Nødgaard, var med til at stifte partiet i 1995.

»Vi, som er 2. generation, har fået meget ind med den voksne modermælk ved at have nogle, som vi kan stole et hundrede procent på«, Karin Nødgaard.

For fædrelandet
Et andet tidligere folketingsmedlem, Søren Krarup, der som bekendt er fætter til Jesper Langballe, har set sin datter, Marie Krarup, fortsætte familietraditionerne i folketingsgruppen.

Han mener ligeledes, at partiet skiller sig ud i forhold til de andre partier i Folketinget.

»I de andre partier har folk private ambitioner. Det er der ikke tale om i Dansk Folkeparti. Vi har virkelig noget at slås for, og det betyder selvfølgelig, at vores familie og nærmeste også bliver engageret i det«, siger han.

Søren Krarup tøver ikke med at slå fast præcis, hvad det er, som er så vigtigt for familierne og de øvrige medlemmer af Dansk Folkeparti at stå sammen om.

»Vi slås for fædrelandets eksistens«.