Det er en gammeldags holdning, at København ikke skal modtage flere flygtninge, fordi byen i forvejen huser mange udlændinge.

I stedet skal København åbne sig og tage ansvar, mener Anna Mee Allerslev, der er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København for Radikale Venstre.

»Jeg vil gerne række hånden ud og tage op til debat, hvorvidt København skal være en nul-kvote-kommune«, siger Anna Mee Allerslev.

»Vi har overskud og ressourcer til at tage hånd om de socialt udsatte grupper. Det, der er mit mål, er, at vi tager det ansvar, vi kan. Hvis jeg mente, at vi ikke kunne rumme flere flygtninge, så ville jeg ikke byde ind«, siger Anne Mee Allerslev.

Hovedstaden skal tage ansvar
Regeringen har netop forhandlet et nyt asyludspil, der giver asylansøgere mulighed for at bo og arbejde uden for asylcentrene. Denne gruppe vil Anne Mee Allerslev også gerne tage imod i København.

Da integrationsloven trådte i kraft i januar 1999 fik København status som nul-kvote kommune. Argumentet var, at kommunen i forvejen havde et højt antal borgere med anden etnisk baggrund, og man ville derfor undgå, at flygtningene samlede sig i ghettoer.

LÆS OGSÅBødskov: Flere afviste asylansøgere skal ud

I dag er det derfor kun flygtninge, som har en særlig tilknytning til København gennem en ægtefælle, særlige behandlingsbehov eller lignende, som kan få lov til at bo i København det første stykke tid, efter at de er ankommet til landet.

Men den politik mener Anna Mee Allerslev, at regeringen skal genoverveje.

»Jeg synes, at København generelt skal tage et stort ansvar for Danmarks udvikling. Vi har mange fordele som hovedstad. Derfor skal vi også tage vores del af ansvaret«, siger Anna Mee Allerslev.

Odense, Aalborg og Aarhus skal med
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, glæder sig over initiativet fra Københavns kommune.

»Hun (Anna Mee Allerslev, red.) har ret i, at København har nogle ressourcer, som der ikke er alle steder i landet. Det er absolut en positiv melding«, siger Andreas Kamm.

Han håber, at de andre storbyer Odense, Aalborg og Aarhus vil følge i hælene på hovedstaden. Mange flygtninge, der bliver placeret i udkantsdanmark, vælger nemlig alligevel efter tre år at flytte til storbyerne, og så vil det give mere mening, hvis flygtningene kommer til de større byer fra start.

Andreas Kamm mener dog ikke, at man helt kan opgive fordelingen af flygtningene ud i landet.

»Det er en balancegang. Der er en vis ræson i, at ikke alle flygtninge samles i de samme fire byer. Så der skal være en vis fordeling«, siger generalsekretæren.

Skal ikke samles i centre
Anne Mee Allerslev mener også, at hovedstadens borgere er klar til at hjælpe med til at løfte udfordringen.

»Jeg oplever, at københavnerne gerne vil bruge deres menneskelige og ressourcemæssige overskud til at tage ansvar. Der er mange, der gerne vil arbejde frivilligt«, siger Anna Mee Allerslev.

LÆS MEREHvornår er jeg dansk nok?

Hvad vil du sige, hvis der er nogle københavnere, der frygter, at kriminaliteten vil stige?

»Jeg er enig i, at vi skal være bedre til at integrere. Men det er ikke det samme som at sige, at vi ikke skal tage et ansvar for nogle af Danmarks mest udsatte mennesker. Vi følger nøje, hvordan kriminaliteten og trygheden udvikler sig. Det har vores allerstørste fokus. Men vi skal holde det adskilt fra det at hjælpe de her meget udsatte mennesker«, siger Anna Mee Allerslev.

»Jeg forstår godt, hvis man er bekymret, men vi kan effektivisere og højne kvaliteten i vores arbejde, hvis flygtningene kommer til København fra start, istedet for at vi først skal til at hjælpe dem, når de kommer tre år efter«, siger Anna Mee Allerslev.

Skal der oprettes centre, hvor flygtningene kan bo?

»Vi skal ikke oprette centre og koncentrere folk. Vi går op i at lave en blandet by, så de skal spredes ud i kommunen, så der kan ske den bedst mulige integration«, siger Anna Mee Allerslev.