Når en ledig bliver sendt i aktivering, er det ganske sjældent, at han eller hun bagefter kan gå derfra med et papir på nye kompetencer.

Beskæftigelsesministeriet har for første gang lavet en opgørelse over, hvor ofte uddannelse anvendes som aktivering. Og den viser, at blot 9 procent af de ledige er i aktivering i regulære uddannelsesforløb som eksempelvis voksenuddannelse, AMU-kursus eller gymnasial uddannelse.

Hele 91 procent er aktiveret i andre tilbud og kurser, der har det tilfælles, at de ikke løfter den lediges uddannelsesniveau.

Et fundamentalt opgør
Og det er så alarmerende tal, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fastslår, at systemet har slået fejl.

»Beskæftigelsessystemet er slet ikke gearet til at klæde mennesker på til at kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Fra min side bebuder jeg et fundamentalt opgør med den beskæftigelsespolitik, der føres i dag«, siger hun.

CASEKim står til at miste dagpengene: »Vi kan ikke blive boende«

Ministeren påpeger, at der er et kæmpe behov for at løfte de lediges uddannelsesniveau. Hele 60 procent af de ledige kontanthjælpsmodtagere er ufaglærte. Og de er samtidig dem, der sjældnest modtager uddannelse under aktivering. Ifølge ministeriets nye tal sker det kun for 3 procent af kontanthjælpsmodtagerne.

»Når du er langtidsledig og ufaglært, er du fuldstændig prisgivet. Der er kun tilbage at vente på, at der kommer flere arbejdspladser. Det er simpelthen for usikkert et grundlag at give mennesker«, siger Mette Frederiksen.

Der skal skeles til akutpakke
Hun ønsker et markant løft i andelen, der aktiveres i uddannelse uden dog at ville præcisere hvor stor en andel.

Konkret vil ministeren skele til den akutpakke, som regeringen netop har vedtaget som hjælp til de ledige, der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet.

»Hvis man eksempelvis har brug for et stort kørekort, skal jobcentret ifølge akutpakken bevilge den uddannelse. Sådan har vi ikke arbejdet tidligere, og det er noget, vi skal tænke meget mere i«.

Danmark bruger hvert år seks milliarder kroner på den aktive indsats for ledige, og den har ofte været i kritisk søgelys. Især den jungle af kurser, der er blevet døbt pipfuglekurser efter et kursus, hvor ledige skulle finde deres indre fugl.

KRISTIAN MADSENCirkus Dagpenge er atter i byen

Og det er pengene til netop aktiveringsindsatsen, som Mette Frederiksen vil bruge til at betale for uddannelse til flere.

Her har regeringen allerede med finanslovsforslaget for 2013 taget et første skridt, hvor der flyttes 500 millioner kroner fra aktivering til uddannelse.

KL-formand: Pas på
Hovedansvaret for aktiveringen har kommunerne, og i KL advarer formand Erik Nielsen (S) stærkt imod ministerens forslag. Han frygter, at det vil gå ud over de svageste ledige, der ikke bare kan begynde på en uddannelse.

»Vi taler om at tage fra de svageste, der er på kanten af arbejdsmarkedet, for at give til de stærkeste, således at de kan få uddannelse«, siger Erik Nielsen, der mener, at aktiveringen er bedre end sit rygte.

»Det er klart, at en smedesvend ikke skal have et kursus i personlighedsudvikling, hvor man finder sin indre fugl. Men det er forkert at lægge hele aktiveringsindsatsen for had«, siger han.

Direktøren for A-kassernes Samvirke, Verner Sand Kirk, mener dog, at ministeren har fat i den lange ende. Han er glad for, at der nu bliver taget grundigt fat i problemet: »Det er rigtig positivt, for det er i tråd med, hvad vi har efterlyst længe. Mens man er ledig, skal man enten lære noget nyttigt eller lave noget nyttigt«.