Annonce
Annonce
Annonce
Politik 26. sep. 2012 KL. 12.32

Enhedslisten håber på bedre forhold til SF efter formandsvalg

Per Clausen (EL) ser muligheder i formandsvalget hos SF.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Enhedslisten har til tider langet hårdt ud efter Socialdemokraterne, de radikale og SF, som blandt andet er blevet beskyldt for at »pisse« på deres vælgere.

LÆS MEREEnhedslisten: »Vi er ikke længere støtteparti«

Men formandsvalget i SF kan være med til at forbedre samarbejdet mellem Enhedslisten og de regeringsbærende folkesocialister, mener gruppeformand Per Clausen (EL).

»Vi håber selvfølgelig på, at vi kan få et endnu bedre samarbejde med SF i fremtiden i forhold til det, vi har haft indtil nu. Det er vores udgangspunkt, og det tror jeg, vi kan få, uanset hvem de vælger som formand«, siger han.

Per Clausen understreger, at de to partier i hans øjne har haft et »udemærket samarbejde«, men lægger ikke skjul på, at partierne har været uenige om blandt andet skattereformen.

»Det har selvfølgelig været en rids i lakken i forhold til samarbejdet - også i forhold til SF. Og det håber vi selvfølgelig på bliver bedre fremadrettet, og det vil vi diskutere med en ny formnand for SF, uanset hvem der bliver valgt«, siger han.

Kandidater trækker mod venstre
I kampen om formandsposten i SF lægger både Astrid Krag og Annette Vilhelmsen afstand til Socialdemokraterne og de radikale.

Astrid Krag siger på forsiden af Jylllands-Posten, at SF ikke skal gå sammen med Socialdemokraterne om et valgprogram igen ved næste valg men have »sit eget valgprogram ved næste folketingsvalg«.

LÆS MERESF vil gå solo ved næste valg

Imens har Annette Vilhelmsen endnu engang markeret sig ved at lægge afstand til S-R-SF-regeringens politik ved at kritisere det »neoliberale økonomiske system« i Finansministeriet, som hun mener er »vanvittigt« at bruge i krisetider.

LÆS MERESF-kandidat i opgør med »neoliberal« finanspolitik

Vilhelmsen har også lagt op til, at Danmark skal gå forrest i kampen for en anerkendelse af Palæstina som en selvstyændig stat.

LÆS MERES undsiger Vilhelmsens »meget farlige« Palæstina-forslag

Udmeldingerne fra Annette Vilhelmsen er helt i tråd med linjen i Enhedslisten. Per Clausen vil dog ikke gætte på, hvorvidt listen i fremtiden får opbakning fra SF i de to prekære sager.

»Vi er selvfølgelig glade hver gang der er nogen, der erklærer sig enige med os. Men vi må erkende, at SF er i en proces, hvor der foregår en intern diskussion, og den synes jeg, de skal have lov til at føre i fred. Så må vi se, hvad konklusionerne bliver, når de har valgt en ny formand«, siger Per Clausen.

I disse dage er Astrid Krag og Annette Vilhelmsen i gang med en række af ti debatmøder landet over, hvorpå medlemmerne give deres mening til kende i en urafstemning.

Den nye partileder ventes udpeget på et et konvent 13. oktober.

»S og R vænner sig nu til tanken om en regering uden SF«