Annonce
Annonce
Annonce
Politik 1. okt. 2012 KL. 21.41

Fagforbund slår tilbage: Regeringen er resistent overfor argumenter

Ministers kritik er helt forfejlet, lyder det fra forbund bag kampagne.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Regeringen må være resistent overfor argumenter, når den radikale minister Morten Østergaard skælder ud på dagpenge-kampagne.

Sådan lyder det fra formanden for FOA Fag og Arbejde, Dennis Kristensen, efter at minister for forskning, innovation og videregående uddannelser, Morten Østergaard, for kort tid siden kaldte en større kampagne mod regeringens stramning af dagpenge-reglerne, for en 'usmagelig skræmmekampagne'.

LÆS ARTIKELMinister: Fagbosser maler fanden på væggen

»Regeringen må jo være argument-resistent - i stedet for at sige, 'hvad kan vi gøre for dem, der har været 30 år på arbejdsmarkedet og som ryger ud per 1. januar, fordi regeringen skal skære ned', kan vi nu forstå, at regeringen ikke vil tage den dialog«, siger Dennis Kristensen til politiken.dk.

Maler fanden på væggen
10 fagforbund går i kampagnen på vegne af 500.000 medlemmer til angreb på regeringen med debatindlæg, avisannoncer og demonstrationer.

LÆS OGSÅ10 fagforbund angriber den røde regering

Morten Østergaard siger blandt andet, at fagbosserne maler fanden på væggen og burde bruge pengene på at hjælpe medlemmerne frem for at indrykke kampagner.

Morten Østergaard burde have sat sig ind i, at vi har brugt rigtig mange ressourcer på at hjælpe vores medlemmer

Formand for Dansk Magisterforening

»Man sidder tilbage med det indtryk, at disse fagforbund er mere optaget af at fastholde en tilstand, hvor de ledige er længst mulig tid på dagpenge - for enhver pris«, lyder det fra ministeren.

Forfejlet beskyldning
Men det vækker kun hovedrysten hos Dansk Magisterforening, som også er blandt de ti fagforbund bag kampagnen.

»Det er jo en helt forfejlet og en helt grundløs beskyldning. Vi ønsker selvfølgelig, at vores medlemmer skal have et job. Morten Østergaard burde have sat sig ind i, at vi har brugt rigtig mange ressourcer på at hjælpe vores medlemmer. Men vi kan jo ikke skabe jobbene«, siger formand Ingrid Stage.

Også Dansk Sygeplejeråd er overraskede over den hårde udmelding fra ministeren.

»Vi gør jo ikke det her for sjov. Det er en rigtig alvorlig situation for de af vores medlemmer, der er på kanten til at falde ud af systemet. Det er ikke et spørgsmål om en skræmmekampagne, men en udstrakt hånd: Vi bør kunne finde ud af det her i fællesskab«, siger sygeplejerskernes formand, Grete Christensen.

Akutpakke løser ikke problemerne
Morten Østergaard kalder det »slående«, at fagforeningerne i kampagnen ikke nævner regeringens akutpakke, der er skabt med det formål at hjælpe de ledige, der mister dagpengene, blandt andet ved hjælp af jobrotation og løntilskudsordninger.

DEBATTusinder ender i social katastrofe

Men det er ikke en forglemmelse, påpeger fagforbundene.

Om regeringen har den ene eller den anden farve - det gør ingen forskel

BUPL-formand BUPL Henning Pedersen

»Vi er glade for den, men det løser bare ikke problemerne. Det er ikke nok til at sikre, at ingen havner i en urimelig situation. Disse mennesker er jo ikke arbejdssky - vi står et helt, helt andet sted, end da man vedtog dagpengereformen og forkortede dagepengeperioden: Jobbene er der ikke«, siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo.

Han er ærgerlig over, at kampagnen bliver opfattet som et angreb og fremhæver, at fagforbundene fremsætter syv forslag, som øjensynligt alle bliver afvist af regeringen.

»Det kommer bag på mig. Jeg synes, vi har en fælles udfordring og en forpligtelse til at tænke på de medlemmer, der ikke er i arbejde. Vi vil meget gerne i konstruktiv dialog, så vi kan sikre vores medlemmer«, siger Anders Bondo.

BUPL-formand: Presset minister
Hos BUPL peger formand Henning Pedersen ligeledes på, at problemet er skabt af politikerne, som forkorter dagpengeperioden på et tidspunkt, hvor der ikke er arbejde at få.

»Om regeringen har den ene eller den anden farve - det gør ingen forskel. Morten Østergaard må føle sig presset, siden han farer så hårdt ud. Og det kan jeg sådan set godt forstå, for vi står med et reelt problem«, siger Henning Pedersen.