Annonce
Annonce
Annonce
Politik 2. okt. 2012 KL. 16.29

Folketinget skal tage stilling til medmødre, offerfond og 200 andre forslag

Regeringen har i dag fremlagt sit lovkatalog for det kommende år.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Tilsynet med Politiets Efterretningstjeneste (PET) skal skærpes, ofre for forbrydelser skal have bedre hjælp, fedtafgiften skal justeres, og så skal medmødre til børn undfanget ved kunstig befrugtning have samme status som fædre.

Sådan lyder fire af de over 200 lov- og beslutningsforslag, som regeringen forventer at fremsætte i løbet af folketingsåret.

DOKUMENTATION Læs regeringens lovprogram

Statsminister Helle Thorning-Schmidt kalder det et »omfattende og ambitiøst lovprogram«, som Folketingets medlemmer frem til midten af juni næste år skal tage stilling til.

Blandt andet ønsker regeringen at ændre børneloven og lov om adoption, så medmødre til børn undfanget ved kunstig befrugtning omfattes af børneloven på lige fod med fædre.

En medmor er en ikkebiologisk mor til et barn i et lesbisk parforhold.

Forslaget blev første gang præsenteret i regeringsgrundlaget fra oktober i fjor.

DOKUMENTATION Læs regeringsgrundlaget fra 2011

Folkeskolereform på trapperne
Særlig travlt bliver folketingsåret for beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), som står for hver 15 lov- og beslutningsforslag i lovprogrammet.

Netop undervisningsområdet prioriteres højt af regeringen, der planlægger at fremlægge en folkeskolereform før jul.

»Mit mål er, at vores børn skal være den dygtigste generation i danmarkshistorien«, sagde statsministeren i sin åbningstale tidligere i dag.

LÆS OGSÅThorning: Vores børn skal være den dygtigste generation i danmarkshistorien

Knap så hektisk bliver det formentligt for europaminister Nicolai Wammen (S). Ifølge lovprogrammet er Kroatiens EU-medlemskab eneste forslag fra ministeriet:

»Forslaget vedrører Danmarks ratifikation af tiltrædelseskomplekset vedrørende Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union«, hedder det.

Lovprogrammet skal ifølge grundlovens paragraf 38 fremlægges af regeringen ved begyndelsen af et nyt folketingsår.