Annonce
Annonce
Annonce
Politik 2. okt. 2012 KL. 16.02

Skjult barn får minister til kigge på lovgivningen

Kommuner skal kunne reagere på selv den mindste mistanke om vanrøgt af børn, mener Karen Hækkerup.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Sagen om en cirka fireårig dreng fra Helsingør, der hele sit liv har været holdt skjult af sine forældre, får nu socialminister Karen Hækkerup (S) til at kigge nærmere på lovgivningen for, hvad kommuner kan tillade sig i forhold til privatlivets fred.

Hækkerup har i dag holdt møde med Helsingørs borgmester, Johannes Hecht-Nielsen (V), om den redegørelse for sagsforløbet, der er blevet udarbejdet, samt den korrespondance, som Helsingør Kommune har haft med ankestyrelsen i sagen.

LÆS OGSÅ Nabo passede skjult barn: »For mig at se var han en ualmindelig sød lille dreng«

Her slog hun fast, at hun vil sikre, at myndighederne har mulighed for at reagere på selv den mindst mistanke om vanrøgt.

Kommune fik tip i 2010
Helsingør Kommune fik tilbage i 2010 et anonymt tip om, at drengens forældre, der tidligere har fået tvangsfjernet seks børn, måske holdt ham skjult.

Kommunen valgte imidlertid ikke at reagere, og derfor blev drengen først fundet under en politiransagning i august i år.

Når man står og skal afveje, hvad der vejer tungest - boligens ukrænkelighed, forældrenes retssikkerhed eller hensynet til barnet - så skal man altid vægte barnet

Karen Hækkerup (S), socialminister

Det til trods fastholder Johannes Hecht-Nielsen, at kommunen gjorde det rigtige:

»Jeg har det svært med, at en lille anonym henvendelse til en lokalpolitiker skal kunne give grundlag for at trænge ind i et hjem. Det mener jeg ikke, at man skal kunne«, sagde han til pressen efter mødet med med ministeren, der tydeligvis ikke var enig i den holdning.

LÆS OGSÅMinister: Kommuner skal den onde lyne mig reagere på mistanker

»Jeg mener faktisk, at når man står og skal afveje, hvad der vejer tungest - boligens ukrænkelighed, forældrenes retssikkerhed eller hensynet til barnet - så skal man altid vægte barnet«, sagde hun.

»Derfor vil jeg nu se lovgivningen igennem for at finde ud af, om der er steder, hvor det skal være lettere for kommunen at handle i de her sager«.

Kritik fra Ankestyrelsen
Ankestyrelsen har tidligere kritiseret Helsingør Kommune for ikke at reagere på henvendelsen i 2010. Det ønsker Karen Hækkerup ikke at gøre.

LÆS OGSÅ Ankestyrelsen: Helsingør burde have handlet på tip om skjult dreng

Selv om hun er uenig med borgmesteren, mener hun, at Helsingør Kommune har gjort et godt stykke arbejde, siger hun.

Den lille dreng er i dag i myndighedernes varetægt, og socialministeren understreger, at ministeriet har stillet sin ekspertise til rådighed for at give drengen »den bedste mulighed for at komme videre«.