Annonce
Annonce
Annonce
Politik 4. okt. 2012 KL. 14.26

Enhedslisten anklager Dansk Folkeparti for dobbeltmoral

DF var med til at vedtage dagpengeforringelser. Nu vil partiet ændre dem. Dobbeltmoral, mener Johanne Schmidt-Nielsen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det var Dansk Folkeparti, der selv fandt på at ændre dagpengereglerne, så dagpengeperioden blev kortere, og genoptjeningskravet skærpet.

Derfor runger det hult, når Dansk Folkeparti nu siger, at partiet vil være med til at bløde reglerne op igen. Det siger Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen under Folketingets åbningsdebat.

Hun mener, at de danskere, der står til at ryge ud af dagpengesystemet fra nytår, og måske ikke får nogen anden indkomst, fordi de heller ikke er berettiget til kontanthjælp, kan takke netop Dansk Folkeparti for deres trængte situation.

LÆS OGSÅGuldægget i regeringens akutpakke skaber kun 385 job

»Ingen af dem ville have stået i den situation, hvis det ikke var for Dansk Folkeparti. For der ville ikke have været flertal for at forringe dagpengereglerne, hvis ikke Dansk Folkeparti havde stemt for«, siger Johanne Schmidt-Nielsen under Folketingets åbningsdebat.

Johanne Schmidt: DF har ansvaret
Dansk Folkeparti indgik i 2010 forliget med VK-regeringen om at forringe dagpengene som led i genopretningspakken. En forringelse, som også de radikale stemte for.

»Jeg håber meget, Dansk Folkeparti er bevidste om det ansvar, I bærer, for de tusindvis af mennesker, der står i så ulykkelig en situation«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Med udsigt til at de første dagpengemodtagere står til at ryge ud af systemet til nytår efter de nye regler, foreslår Dansk Folkeparti nu, at dagpengeperioden bliver midlertidigt forlænget med et halvt år, ligesom man har gjort tidligere.

LÆS OGSÅDF vil presse Thorning til dagpengeredning under åbningsdebatten

Men at DF nu vil moderere det forlig, partiet selv har indgået, giver Johanne Schmidt-Nielsen ikke meget for.

»Det kan ikke komme bag på nogen, slet ikke Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl der har så godt styr på tallene, at dette her ville få konsekvenser for så mange mennekser. Jeg vil godt spørge: Fortryder I, at I lagde stemmer til at forringe dagpengene?«, spørger Johanne Schmidt-Nielsen.

DF fortryder intet
Selv om Dansk Folkeparti skifter kurs i dagpengesagen, er der ikke tale om, at partiet har begået nogen fejl, siger Kristian Thulesen Dahl.

»Nej, vi har ikke fortrudt. Jeg synes faktisk, det vi gjorde dengang var at tage ansvar for Danmarks økonomiske situation på et tidspunkt, hvor finanskrisen havde raset, og vi skulle genoprette dansk økonomi«, siger han.

»For mig at se er der ikke noget forkert i på den ene side at tage initiativer for at genoprette dansk økonomi på lang sigt. Og på kort sigt tage initiativer, der sikrer nogle folk mod at blive ramt voldsomt her til nytår«.

Han undrer sig i øvrigt over Enhedslistens udfald mod et parti, der netop er enig i, at der bør sættes ind over for de mennesker, der falder ud af dagpengesystemet inden længe.

LÆS OGSÅSocialdemokraterne langer ud efter talerstol-sky Løkke

»Jeg tror, at det, der kommer til udtryk fra Johanne Schmidt-Nielsens side, er udtryk for følelsen af afmagt. At Enhedslisten er i en sutaion, hvor man ikke engang kan regne med at lave en finanslovsaftale med regeringen. At man er sat helt ud på et sidespor«.

»Man skulle tro, at Enhedslistens energi ville blive brugt til at gå i kødet på den regering, som ikke vil være med til at lave en midlertidig forlængelse af dagpengeretten«, langer Kristian Thulesen Dahl ud efter Enhedslisten.

Jelved: Thulesen er hul
DF-formanden må til gengæld tage imod en verbal afklapsning fra den radikale gruppeformand, Marianne Jelved:

»Der er ingen ændringer i de tal, man havde for ledighed i 2010, og de tal, vi ser nu. Der er ingen af de forudsætninger, der er blevet ændret. Derfor synes jeg, det er meget hult af Kristian Thulesen Dahl at sætte sig op på den høje hest og ikke vil stå ved de aftaler, han har indgået«, lyder Marianne Jelveds kommentar til Dansk Folkepartis nye holdning til dagpengespørgsmålet.