Netop som formandskampen i SF er gået ind i sin afgørende uge, kaster sundhedsminister Astrid Krag sig ud i et opgør med landets omkring 500 frie grundskoler, der både omfatter friskoler og privatskoler.

De skal i højere grad tage et »socialt ansvar« og optage elever med svære forudsætninger, mener Krag. Og om nødvendigt skal det ske via tvang:

»Vi skal finde modeller, som enten tvinger eller motiverer privatskolerne til at tage et samfundsansvar«, siger Astrid Krag.

»I dag er det ofte folkeskolen, som løfter de svære opgaver med mange elever fra hjem uden boglige traditioner og børn med indvandrerbaggrund. Jeg er helt med på, at billedet ikke er sort-hvidt, men mange steder er det altså sådan. Jeg vil sige meget tydeligt, at vi skal prioritere folkeskolen over andre skoler«.

LÆS OGSÅVilhelmsen vil kopiere Enhedslisten-model

Hvorfor skal du blande dig i, hvor folk sætter deres børn i skole?

»Fordi jeg som ansvarlig politiker har et ansvar for, at vores folkeskole er så god, at den er alle forældres førstevalg. Derfor må jeg som politiker reagere, når jeg kan se, at stadig flere forældre vælger den fra«.

Vrede privatskoler
Astrid Krag vil ikke anvise en konkret model for en eventuel tvangsmekanisme. Men i uddannelsessektoren opfattes det som et signal til, at de frie grundskoler – der i dag får tilskud til 70 procent af deres drift – kan blive skåret i tilskud, hvis ikke de forpligter sig til at tage fra i gruppen af udfordrede elever.

Meldingen fra SF-kandidaten vækker voldsom vrede hos privatskolerne, som med 132 skoler huser 47.000 børn.

»Det er en fuldstændig total fejlopfattelse af, hvad der bør være de frie skolers grundlag. Staten skal da ikke blande sig i, hvilken skoleform forældrene skal vælge til deres børn. Det er stik imod det, som alle partier – inklusive SF – har stået for altid«, siger formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst.

LÆS OGSÅPrivatskoler suger penge ud af folkeskolen

Også formanden for de 271 friskoler, der primært ligger i yderområderne, Ebbe Lilliendal, er skuffet: »Man kan komme frygtelig galt af sted – nærmest udøve vold mod nogle børn – hvis man forlanger, at de skal ind på en skole, der er milevidt fra det, hjemmet står for. Jeg ser det som et angreb på hele vores eksistens. Hvis staten skal bestemme, hvilke elever der skal gå på vores skoler, falder hele princippet om de frie skoler jo væk«, siger Lilliendal.

Ingen nævneværdig forskel
Sandt er det, at flere og flere forældre vælger folkeskolen fra. Men samtidig viser den nylige rapport ’Privatskolerne og det sociale ansvar’ fra Anvendt Kommunalforskning (AKF), at sammensætningen af elever på folkeskoler og privatskoler ligner hinanden. Eksempelvis er der på privatskolerne procentvis lidt flere elever med indvandrerbaggrund.

»Vores resultater peger ikke i retning af nogen nævneværdig forskel, når det gælder socialt ansvar«, siger manden bag rapporten, seniorforsker Jacob Ladenburg.

LÆS OGSÅRige børn og gamle skal betale mere til fattige

På den baggrund modtages Astrid Krags opgør også med skepsis hos Socialdemokraterne.

»Vi hverken kan eller skal tvinge privatskolerne. Og vi kan ikke lovgivningsmæssigt gå ind og udpege bestemte elevgrupper, som privatskolerne skal optage. Lovgivningen giver dem frihed til at optage de elever, de ønsker. Jeg tror meget på den dialog, vi allerede har med privatskolerne. Og de tager allerede et socialt ansvar«, siger uddannelsesordfører Troels Ravn.

Han erklærer sig dog åben over for en dialog om at inddrage socialt ansvar i taxameterordningen – således at et større socialt ansvar udløser større tilskud.

Det samme gør Astrid Krags modkandidat, Annette Vilhelmsen, der er SF’s uddannelsesordfører. Men hun afviser at tage tvangsmetoder i brug:

»Det giver ikke rigtig mening. Undersøgelser viser jo faktisk, at sammensætningen af børn og forældre er den samme i privatskoler, friskoler og folkeskoler«.