SF’s kommende formand vil kunne slippe nådigt fra det, hvis regeringen ender med en såkaldt blå finanslovsaftale med Venstre i stedet for det parlamentariske støtteparti, Enhedslisten. Det tyder en rundringning til en række af SF’s landsledelsesmedlemmer på.

»Enhedslisten havde nogle rigtig interessante meldinger i sommer omkring finansloven, men jeg synes, de er kravlet meget højt op. Vi har forsøgt at lave nogle åbninger, som de ikke har været så hurtige til at gribe. De er bare kravlet længere op i træet, og det er problematisk«, lyder det fra landsledelsesmedlem Ida Damborg, der tilføjer:

»Jeg vil gerne have en rigtig god finanslov. Bliver det med de blå, bliver det med de blå«.

Dummere end forventet
Også landsledelsesmedlem og tidligere næstformand for SF Tonni Hansen undrer sig over Enhedslistens ageren.

»Hvis Enhedslisten maler sig selv op i et hjørne, er de dummere, end jeg havde regnet med. Det skal jeg stærkt beklage, og hvis Venstre er forhandlingsparate, er det dem, regeringen forhandler med. Det vil jeg gå ud fra sker, uanset om vores formand hedder Villy, Astrid eller Annette«, siger han

»Enhedslisten har optrådt umodent«, tilføjer han.

LÆS OGSÅTilfreds Corydon forhandler om kludetæppefinanslov

Emilie Turunen, der sidder i Landsledelsen og Europaparlamentet, siger:

»Jeg vil opfordre SF’erne til lidt mere selvtillid i forhold til vores egne forslag. Hvis nogen vil være med til at opfylde det, skal vi ikke være kede af det, selv om det kommer fra blå blok«.

Et spørgsmål om indflydelse
For landsledelsesmedlem Kasper Bjerring vil det »være det værst tænkelige scenarie set fra et SF-synspunkt«, hvis finansloven laves med Venstre, men han tilføjer i samme åndedrag:

»Men det, der er diskussionen, er, hvordan SF får mest indflydelse. Der synes jeg, at det afgørende for SF er, at vi skal være med hele vejen, uanset hvem det er, der ender med at lave finansloven«.

MOGENSENEr Frank Aaen på vej til at udskrive valg?

Finanslovsforhandlingerne indledtes så småt i aftes, da Enhedslisten og Venstre var til såkaldte sættemøder for de kommende ugers forhandlinger.

Enhedslisten forklarede i Politiken mandag, at det var et ultimativt krav, at finansloven medfører en job- eller uddannelsesgaranti for dem, der står til at ryge ud af dagpengesystemet.

Tirsdag trak partiet i land, og politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen fastslog, at det for partiet kun er et ultimativt krav, »at der skal findes en løsning«.

MELDING MANDAGEnhedslisten stiller ultimativt krav til finansloven

MELDING TIRSDAGEL dropper ultimativt krav om jobgaranti

Og den vending bifalder politisk ordfører Jesper Petersen (SF).

»Det er meget klogt af dem, at de meget hurtigt har ændret det standpunkt, de kom med i går, hvor de gjorde det ultimativt at få et helt bestemt krav i finansloven. Det er altid uklogt, hvis man faktisk gerne vil nå frem til en aftale til sidst. Jeg håber stadig, at det er Enhedslistens intention at ville forhandle reelt«, siger han.

Jesper Petersen tilføjer, at det vil gå imod regeringsgrundlaget, hvis Venstres hovedkrav om at lade en kontanthjælpsreform finansiere skattelettelser skulle blive vedtaget.

»Vi har både i 2020-planen og regeringsgrundlaget lagt klart, at det er vores hensigt at bruge pengene (fra kontanthjælpsreform, red.) til velfærd, uddannelse og den sociale indsats. Det vil kræve en ændring i de beslutninger, hvis man skulle gøre det på en anden måde«, siger han.