Annonce
Annonce
Annonce
Politik 11. okt. 2012 KL. 14.37

Op mod 20 personer havde adgang til Thornings skattepapir

Spørgsmålet er, hvem der lækkede oplysninger om statsministerparrets skat.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Forstå skattesagen på to minutter

Hvem lækkede Helle Thorning-Schmidts personlige skattepapirer? Og begik nogen i Skatteministeriet magtmisbrug for at belaste den daværende oppostionsleder?

Læs mere: Skattesagens to centrale spørgsmål

Interaktiv grafik: Tæt på hovedpersonerne i skattesagen

Dokumentation: Her er Skats afgørelse i Kinnocks sag

Op mod 20 personer har haft adgang til afgørelsen på Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag.

Det fremhæver tidligere spindoktor Peter Arnfeldt under afhøringerne for Skattesagskommissionen i et tidligere retslokale i Buddinge.

Peter Arnfeldt har før fortalt, at han fik udleveret Skat Københavns afgørelse, men at han makulerede papiret dagen efter. Alligevel mistænker politiet ham for at have lækket papiret - en mistanke, der i september førte til en sigtelse.

»Kedeligt for mig«
Men med oplysningerne, som nu kommer frem om, at op til 20 personer kan have haft adgang til papiret, der også var at finde som elektronisk pdf-fil, udvides feltet, der kan have lækket de dybt fortrolige oplysninger til avisen BT.

»Det er mange mennesker trods alt. Det er kedeligt for mig, der er sigtet i den her sag«, siger Peter Arnfeldt, der er den eneste, politiet har sigtet.

LÆS MERESpindoktor i krydsild: Troels Lund fortalte om Kinnocks seksualitet

Oplysningen om at så mange personer har haft adgang til Skat Københavns afgørelse i skattesagen i form af den såkaldte agterskrivelse fremgår af dokumenter, der indgår i Skattesagskommissionens undersøgelse.

Efter Arnfeldts mening var sagen død, efter han makulerede skatteafgørelsen.

Udspørger Lars Kjeldsen spørger dog flere gange til mail, som Peter Arnfeldt får tilsendt.

Arnfeldt forklarer, at han ikke har kendskab til, at der i dagene 19., 20., 21. september 2010 er en hektisk aktivitet om de juridiske forudsætninger for Skat Københavns afgørelse.

Han har heller ikke kendskab til, at departmentschef Peter Loft skriver i en mail, at Arnfeldt argumenterer for, at Stephen Kinnock er skattepligtig i Danmark.

Holder møde om afgørelse
Peter Arnfeldt afviser også under afhøringerne, at han har kendskab til, at nogen uden for Skat København forsøgte at påvirke afgørelsen, som Skat København skulle træffe

Lars Kjeldsen forsøger at finde ud af, om Troels Lund Poulsen i dagene inden afgørelsen får kendskab til det konkrete indhold i skattesagen.

16. september 2010 får Peter Arnfeldt at vide, at der er truffet en afgørelse i Skat København, og der vil blive holdt et møde hos skatteminister Troels Lund Poulsen (V) sidst på eftermiddagen.

Mødet har deltagelse af departementschef Peter Loft, skatteministeren, Peter Arnfeldt og produktionsdirektør i Skat, Steffen Normann Hansen.

LIVEFølg dagens afhøring i skattesagen

De drøfter, hvordan man skal håndtere afgørelsen i forhold til offentligheden.

Arnfeldt husker ikke, at ministeren var vred eller opførte sig ekstraordinært.

»Han var bevidst om at være rimeligt neutral«.