Annonce
Annonce
Annonce
Politik 12. okt. 2012 KL. 21.49

SF får værste måling siden valget

Enhedslisten står til at blive dobbelt så stor som SF. Venstre er Danmarks klart største parti.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Aftenen inden SF'erne finder deres næste formand, rammes partiet nu af en frygtelig meningsmåling.

Den giver SF den laveste vælgertilslutning siden folketingsvalget sidste efterår.

Hvis danskerne skulle til stemmeurnerne i dag, ville blot 5,2 procent sætte sit kryds ved SF, viser tal fra TNS Gallup, skriver berlingske.dk.

Konstant nedgang
Det er hele fire procentpoint færre end ved valget i september 2011, hvor SF fik 9,2 procent af stemmerne.

Dermed fortsætter den nedtur, som har været nogenlunde konstant, siden SF kom i regering for første gang.

Hvad enten partiets nye formand bliver sundhedsminister Astrid Krag eller erhvervsordfører Annette Vilhelmsen, er udfordringerne altså til at få øje på.

ANALYSESF-formand bliver en fravalgsvinder

Derimod ser regeringens parlamentariske grundlag, Enhedslisten, ud til at kunne mønstre en solid opbakning hos danskerne.

Hvis der var valg i dag, ville partiet således med 11,1 procent af stemmerne og 20 mandater blive dobbelt så stort som SF.

Regeringspartierne Socialdemokraterne og De Radikale får henholdsvis 21 og 9,3 procents opbakning blandt vælgerne.

Solid 'blå' føring
Venstre er fortsat landets absolut største parti på tinge, og kunne dags dato forvente 31,7 procent af stemmerne og 56 mandater.

Samlet set står blå blok da også til et markant flertal på Christiansborg.

Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance får ifølge målingen sammenlagt 53,3 procent af stemmerne.

ritzau