Annonce
Annonce
Annonce
Politik 16. okt. 2012 KL. 14.18

Holger K. fik kål og 90'er-hit af Möger

Gaveregn i Skatteministeriet. Holger K. havde bog om mafiaen med til Möger.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Et kålhoved, en cd med 90'er-musik og en bog om mafien.

Fælles for disse ting er, at de blev udvekslet som gaver mellem afgående skattemininster Thor Möger Pedersen (SF) og hans efterfølger Holger K. Nielsen (SF) i forbindelse med overdragelsen af skatteministeriet.

Det var Thor Möger Pedersen, der lagde ud med gavegiveriet. Inden da tilstod den ellers velforberedte politiker, at hans afsked ikke var en del af planen.

»Jeg er kendt som en mand, der har mange drejebøger til det meste, men ret skal være ret: Det her stod ikke i en af dem«, sagde Thor Möger Pedersen.

Popmusik fra sidste årtusind
Derefter overrakte han Holger K. Nielsen et miniature-kåholved og en cd med popmusik fra 1990'erne.

LÆS OGSÅForsker: Rokade vil ikke vende bøtten for regeringen

»Mange ting var gode i 90'erne. Jeg gik i folkeskole, Holger var formand, og musikken i radioen var fantastisk. Derfor har jeg fundet denne cd med 90'er-hit«, sagde Thor Möger Pedersen.

Det lille kålhovedet på størrelse med en kastajne fik Holger K. Nielsen som minde om et citat fra SF's stifter Aksel Larsen.

Moralen i citatet er, at hvis man ikke som politiker søger magt og indflydelse, så bør man droppe politik og i stedet dyrke kål.

LÆS OGSÅDanmarks to nye ministre har mødt dronningen

Den sidste gave fra den nu tidligere skatteminister var en indrammet udgave af samme Aksel Larsen-citat. Det fik Holger K. Nielsen i tilfælde af, at kålhovedet skulle blive for gammelt.

Mafiabog og forudsigelse til Möger
Den nye skatteminister havde kun en enkelt gave med til sin forgænger. Den blev ikke pakket ud, men Holger K. Nielsen afslørede, at det var en bog, han havde købt under sin til tur til FN i New York.

LÆS OGSÅSohn og Möger har kørt deres sidste tur i ministerbil

Bogen er skrevet af den nyligt afdøde engelske historiker Eric Hobsbawm og beskriver mafiaen i et marixistisk lys.

Udover bogen havde Holger K. Nielsen også en forudsigelse med til Thor Möger Pedersen.

»Du kan være stolt af din indsat for regeringen og partiet. Jeg ved, at du kommer tilbage igen. Du har så meget politisk talent«, sagde Holger K. Nielsen.