Annonce
Annonce
Annonce
Politik 17. okt. 2012 KL. 10.44

Venstre: Er det Vilhelmsen eller Frederiksen, der lægger linjen?

Vilhelmsen tager fejl - økonomiske incitamenter virker, mener oppositionen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Mener regeringen stadig, at økonomiske incitamenter kan presse unge ledige til at tage en uddannelse?

Venstre er blevet i tvivl, efter at SF's nye formand Annette Vilhelmsen i dagens Jyllands-Posten erklærer, at hun ikke er »tilhænger af det incitament, der handler om, at jo mindre folk får, jo tættere vil de nok komme på arbejdsmarkedet«.

Tidligere har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ellers understreget, at hun er villig til at tage kontanthjælpen fra unge, der ikke vil tage en uddannelse.

»Det er væsentligt at finde ud af, hvad regeringen mener. Er det Mette Frederiksen, der lægger linjen, eller er det Annette Vilhelmsen? Det er sådan set væsentligt at vide, før vi går til forhandlinger«, siger Venstre politiske ordfører Ellen Trane Nørby til politiken.dk.

LÆS MERESF-formand på konfliktkurs om kontanthjælp

Regeringen planlægger at gennemføre en større reform af kontanthjælpssystemet til foråret. Men Venstre har foreslået, at reformen allerede kommer til at indgå i de kommende ugers finanslovsforhandlinger.

Her vil oppositionens største parti arbejde for, at økonomiske incitamenter får en central rolle:

»Vi er uenige med Annette Vilhelmsen i, at der ikke skal være et økonomisk incitament til stede. Det nytter simpelthen ikke noget, at vi har et system, hvor man gør det økonomiske incitament så negativt, at man slukker motivationen for de ledige unge over 25 år«, siger Ellen Trane Nørby.

LÆS MEREEnhedslisten glæder sig over SF-melding om kontanthjælp

Vilhelmsen har til morgen præciseret sine udtalelser i Jyllands-Posten og udtaler i en pressemeddelelse, at økonomiske incitamenter er et af flere virkemidler til at få unge kontanthjælpsmodtagere til at tage en uddannelse.

Men »økonomiske incitamenter kan ikke stå alene«, skriver hun.

»Jeg mener naturligvis, at det også har en betydning om SU og lærlingeløn er højere eller lavere end den kontanthjælp man modtager, så vi er også nødt til at se på forholdet mellem de forskellige ydelser. Vi skal ikke låse unge mennesker fast i kontanthjælpssystemet, hvis de overhovedet kan komme i gang med en uddannelse«, skriver SF-formand Annette Vilhelmsen.

Socialdemokraternes poltiiske ordfører Magnus Heunicke understreger over for Jyllands-Posten at »vores holdning er, som Mette Frederiksen siger«.

LA: Snak med dine embedsmænd, Annette
Hos Liberal Alliance opfordrer arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen Annette Vilhelmsen til at »bruge nogle uger på at snakke med nogle embedsmænd, der kan give hende noget faktuel viden om, hvad der virker og ikke virker«.

»Det er selvfølgelig et politisk valg, om man vil indføre økonomiske incitamenter. Men hvis Annette Vilhelmsen ikke tror på økonomiske incitamenter, så bør hun sætte sig ned og læse de mange undersøgelser, der viser, at de har en betydning for adfærd«, siger Joachim B. Olsen.