Hårdere straffe til forbrydere kan betyde større pres på de i forvejen overfyldte fængsler. Og det giver dårlige vilkår for de ansatte og indsatte i landets fængsler.

Derfor lover regeringen, at det skal være slut med strengere straffe uden at sikre kriminalforsorgen finansiering.

Regeringspartierne kalder det et »paradigmeskift«, som lanceres i dag, hvor Folketinget tager hul på forhandlingerne om kriminalforsorgens økonomi.

LÆS OGSÅFængsler mangler hundredvis af pladser

Skiftet består i, at de tre partier selv vil følge det nye princip, men de kan dog ikke binde andre til det samme, erkender formanden for Folketingets Retsudvalg og retsordfører for SF, Karina Lorentzen.

»Men man kommer ikke til at høre regeringen tale om at hæve strafferammerne, uden at der er en gennemtænkt plan for finansieringen«.

Karina Lorentzen kalder det en »kæmpe forandring«.

»Den borgerlige regering foreslog en masse strafskærpelser, men så fuldstændig igennem fingre med, hvad det betød for kriminalforsorgen. Derfor står vi med et kæmpe og uoverstigeligt problem i dag, hvor der er presset indsatte ind i stort set hver sprække i fængslerne«.

Fornuftigt og logisk
Regeringens nye kurs mødes med jubel af støttepartiet Enhedslisten.

»VK-regeringen og Dansk Folkeparti satte straffen op hovedløst. Det betød flere mennesker i fængsel, hvorfor forholdene i fængslerne for de indsatte og de ansatte er fuldstændig utilstedelige i dag. Det er fantastisk, at regeringen vil lave en regel, hvor man finansierer stramninger. Det er fornuftigt og logisk«, siger retsordfører Pernille Skipper.

LÆS OGSÅFange-talsmand: Der bliver ikke opkrævet beskyttelsespenge

Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, er helt uenig og mener, at man skal adskille straflængde fra finansiering af kriminalforsorgen.

»Ellers risikerer man at bringe lovgivere i en situation, hvor man eksempelvis ønsker at straffe pædofili hårdere, men ikke kan finde pengene. Den forklaring vil jeg meget nødigt give til forældre til et barn, der er udsat for et overgreb. Det er nærmest usmageligt«, siger han.

En plads = 500.000 kroner
Advokatrådet mener, at man skal skærpe straffe ud fra retspolitiske vurderinger, ikke finansielle overvejelser, og at regeringen risikerer at blande tingene sammen:

»Det er fint, hvis der kommer et opgør med strafskærpelser i en uendelighed uden at give flere penge til fængslerne. Men retspolitik for sig og finansiering for sig«, siger Sysette Vinding Kruse, formand for Advokatrådets strafferetsudvalg.

Ifølge beregninger fra Justitsministeriet koster det årligt 500.000 kroner at etablere og drive en plads i et eksisterende åbent fængsel og 700.000 kroner årligt i et lukket fængsel.

LÆS OGSÅOpfindsomme kriminelle bruger Olsen-banden-metoder

Hvis fængslet skal nyetableres, er udgifterne 700.000 årligt for en plads i et lukket fængsel og 1 million for en plads i et lukket fængsel. Så det er dyrt at skærpe straffene, men Karina Lorentzen afviser, at det kommer til at afgøre, om forbrydelser skal straffes hårdere:

»Det er selvfølgelig ikke pengene, der kommer til at afgøre, om der skal ske strafskærpelser«, siger hun.

Justitsminister Morten Bødskov (S) ønsker ikke at kommentere regeringens nye linje, inden forhandlingerne er i gang.