Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tog tilsyneladende munden for fuld, da hun i går lancerede regeringens seneste udspil over for de tusindvis af dagpengemodtagere, der fra nytår står til at falde ud af dagpengesystemet.

»Vi skaber 12.500 såkaldte akutjob. De er målrettet de mennesker, der er i fare for at have opbrugt deres dagpenge 1. januar«, sagde Thorning om aftalen mellem regeringen og de offentlige og private arbejdsgivere. Også fra andre topminstre lød budskabet, at dagpengeproblemet nu er løst.

Men aftalen, der giver en økonomisk gulerod til arbejdsgivere, som ansætter folk fra denne specifikke gruppe af ledige, rummer langtfra sikkerhed for job til folk i risikogruppen. Det fastslår en række arbejdsmarkedsforskere, der dermed afviser statsministerens udlægning.

»Det er sympatisk, at alle er gået sammen i en øvelse og tager det alvorligt. Men redskabet er ikke voldsomt stærkt. Man kan håbe og bede. Men der er ikke noget stærkt empirisk belæg for, at det skulle gå sådan«, siger professor Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet.

LÆS OGSÅRegeringen: Dagpengeproblemet er løst

Samme udlægning har arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand fra Københavns Universitet. »Der er ingen garanti for, at der bliver oprettet 12.500 akutstillinger. Beslutningen ligger stadig hos arbejdsgiverne. De er ikke tvunget til at tage nogen«, siger han.

Regeringen har længe været under stærkt pres for at komme med nye tiltag, efter at den såkaldte akutpakke fra august er blevet kritiseret for at være utilstrækkelig og kun skabe få hundrede reelle job.

Specifik gruppe forfordeles
Den nye akutaftale skubber nu direkte de op mod 16.000 personer, der fra nytår står til at miste dagpengene, foran i jobkøen.

Virksomheder, kommuner og regioner får en bonus på op til 25.000 kroner for at ansætte en fra denne gruppe ledige frem for andre.

Arbejdsgiverformand Jørn Neergaard Larsen gav i går også tilsagn om, at muligheden vil blive taget i brug. Men her er tale om ansættelser i allerede eksisterende job. Og ifølge Per Kongshøj Madsen er det »ikke sikkert, at de folks kvalifikationer passer til de ledige job«.

LÆS OGSÅRegeringen er klar med 12.500 job til ledige i dagpenge-fare

Derudover vurderer forskerne det som usikkert, om arbejdsgiverne finder guleroden attraktiv nok til at oprette nye job i en krisetid. Resultatet kan blive en ren omfordeling af job fra en gruppe ledige til en anden, siger professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet.

»Man bevæger sig ind på uafprøvet territorium. Det er svært at vurdere, om det er noget, der rykker og reelt skaber ekstra stillinger. Når man laver tiltag, lyder retorikken ofte, at »vi skaber« så og så mange job. Men det er der ingen, der ved«, siger Michael Svarer.

Aftalen har også den indbyggede præmis, at en specifik gruppe af truede dagpengemodtagere bliver tilgodeset.

»Indsatsen er målrettet mod bestemte personer. Og dermed diskriminerer man eksplicit nogle andre, fordi de ikke har den mulighed«, siger Michael Svarer, der påpeger, at forskelsbehandling i forvejen sker andre steder på arbejdsmarkedet.

Finansminister Bjarne Corydon (S) fastholder, at akutaftalen er »fuldt og helt dækkende« for at løse problemet.

»Dette er ikke et stykke jura, tvang, lovgivning eller planøkonomi. Det er et helt konkret eksempel på, at vi mener, hvad vi siger, når vi taler om, at alle må tage deres del af ansvaret i en krisetid. Jeg har en fuldstændig tillid til, at man vil levere varen fra arbejdsgiverside«, siger han.

Men du kan vel kun have en forhåbning?

»Der er forskel på forhåbning og tillid i min verden«.