Der kan ikke blive tale om, at Venstre indgår nogen delaftaler i forbindelse med forhandlingerne om næste års finanslov, med mindre partiet også kommer med i forliget om den store, samlede finanslovsaftale.

Sådan har det i de seneste dage lydt fra Venstre, mens regeringen har forsøgt at få lukket forhandlingerne om en flerårsaftale for Kriminalforsorgen, der blandt andet afsætter penge til flere pladser og et særligt rockerfængsel.

LÆS OGSÅLøkke stiller ultimatum for finanslovsforhandlinger

Det er stadig et åbent spørgsmål, om regeringen indgår selve finanslovsaftalen med Enhedslisten eller med Venstre. Og i fredags gjorde Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen (V), det klart, at Venstre ikke deltager i nogen delaftaler, før partiet har vished for, at regeringen laver selve finanslovsaftalen med Venstre.

»Vi lukker ikke aftaler, der øger byrderne på erhvervslivet eller udhuler Højteknologifonden og koster arbejdspladser, før vi har fået finansministeren på banen og fået nogle signaler om, hvad han vil med finansloven«, sagde Løkke fredag til Ritzau.

Oppositionen indgik delaftaler under VK
Men dengang Venstre selv sad i regering, brugte partiet nøjagtig samme fremgangsmåde. Og selv om det som regel kun var Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti, der var med i selve hovedaftalen om finansloven i VK-regeringens levetid, indgik den adskillige delaftaler med den daværende opposition.

For eksempel var det VKO-flertallet, der stod bag finansloven i 2010, men i 15 ud af finanslovens i alt 19 aftaler deltog oppositionen.

Det samme gælder i 2011, hvor VKO og Kristendemokraterne blev enige om en finanslovsaftale, og hvor oppositionen alligevel var med i 10 ud af de 16 aftaler, den samlede finanslov bestod af.

S-ordfører: Det er Venstre-spin
Derfor undrer Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen, sig over Venstres principielle modstand mod at indgå delaftaler.

»Under hele perioden med VKO blev der indgået delaftaler med oppositionspartierne i stor stil. Det, vi nu hører, er resterne fra spingryden i Venstres pressetjeneste. Det er et forsøg på at være forurettet, uden der egentlig er nogen grund til at være det«, siger han.

Sidst på eftermiddagen er Venstre atter indbudt til finanslovsforhandlinger hos finansminister Bjarne Corydon (S). Og John Dyrby Paulsen forventer, at partiet vil droppe modstanden om delaftaler.

LÆS OGSÅLøkke til regeringen: Tag imod vores fremstrakte hånd

»Jeg tror ikke engang, Venstre selv tror på det. Det ville være den helt omvendte indgangsvinkel at gøre det på den måde. Der kan godt være nogle elementer fra delaftalerne, man tager med ind i selve den store aftale, men det er mere undtagelsen end reglen«, siger John Dyrby Paulsen.

K og LA kritiserer Venstre
Også fra Venstres sædvanlige borgerlige kammerater i de konservative og Liberal Alliance lyder der i dag kritik af Venstres hårde linje i finanslovsforhandlingerne.

I Børsen advarer den konservative formand, Lars Barfoed, om, at hele den politiske forhandlingssituation kan blive forstenet, hvis Venstre fastholder sit krav.

»Hvis man betynder at koble det sammen, så ender det med et mønster i Folketinget, hvor en regering kun kan indgå aftaler med en bestemt gruppe af partier«, siger Lars Barfoed.

Og samme kritiske toner over for Venstre kommer fra Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll:

»Vi har ikke nogen interesse i at blive forhindret i at lave delaftaler hist og her. Kan vi nu kun få lov at lave aftaler, hvis Venstre laver en stor aftale med regeringen?«, siger han i Børsen.