Annonce
Annonce
Annonce
Politik 30. okt. 2012 KL. 15.17

Konservative klar til fængselsaftale

De konservative undrer sig over Venstres forhandlingsstrategi.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De konservative lægger nu pres på den tidligere regeringspartner, Venstre, i spillet om flere fængselspladser og finanslov.

Retsordfører Tom Behnke melder nu sit parti klar til at bakke op om det, der ligger på bordet hos justitsminister Morten Bødskov.

Det sker efter en weekend, hvor Tom Behnke har kunnet konstatere, at »Venstre havde lidt svært ved at sige hverken ja eller nej til noget som helst«

LÆS OGSÅStor fængselsaftale splitter de borgerlige

»Det, jeg kan konstatere, er, at på alle de stræk, hvor vi har haft nogle konservative mærkesager, der er der udsigt til, at vi bliver imødekommet«, siger Behnke og tilføjer:

»Det betyder, at vi som konservative er klar til at tiltræde en aftale«.

Krav om rockerfængsel
Blandt de konservative mærkesager er ifølge Behnke et såkaldt rockerfængsel med 48 pladser i Østjylland og mindre afdelinger til i eksisterende fængsler, så fanger, der ikke opfører sig ordentligt, kan afsondres.

Meldingen er en begmand for Venstre, der indtil videre har krævet, at delforhandlingerne om fængslerne skulle rykkes over i de centrale finanslovsforhandlinger hos finansminister Bjarne Corydon. Ikke mindst af hensyn til finansieringen af flere fængselspladser.

LÆS MERELøkke til regeringen: Tag imod vores fremstrakte hånd

Meldingen fra de konservative kommer få timer før, at Venstre sidst på eftermiddagen skal til forhandlinger hos finansministeren om de videre finanslovsforhandlinger. Med konservativ opbakning mangler der kun få mandater, før regeringen kan få flertal, og dermed rykker presset over på Venstre.

Venstre er ikke nødvendig
Også Tom Behnke henviser til, at regeringen ikke nødvendigvis behøver Venstre for at indgå en aftale om fængslerne.

»Hvis regeringen og de konservative kan blive enige, så mangler der ikke ret mange mandater for at nå de 90. For vi konservative er det vigtigere med markante resultater for at styrke kriminalforsorgen end at at diskutere procedurer, og om det skal være hos finansministeren eller justitsministeren, at forhandlingerne skal foregå«, siger han.

»Det ser ud til at vi bliver imødekommet på lange stræk, og derfor har jeg også ved forhandlingerne hos ministeren gjort det klart, at vi ser meget positivt på det her, og vi kan sagtens være klar til at indgå en aftale«, lyder det fra retsordføreren.

Med i regeringens udspil, som de konservative altså bakker op om, er, at flere fængselspladser skal finansieres ved, at det offentlige tilskud til tandrensninger som udgangspunkt begrænses til én tandrensning om året.

LÆS MERENye fængselspladser kan give danskerne højere tandlægeregning