I dag udløber naboernes frist for at klage over, at metrobyggeriet får lov til at støje op mod 85 decibel helt frem til klokken 20.00 på hverdage på fire byggepladser i København.

Teknik- og miljøforvaltningen havde i går eftermiddag modtaget omkring 30 breve fra beboerforeninger og naboer, hvor flere trygler kommunen om ikke at udvide de tilladte støjniveauer og arbejdstider med to timer på hverdage.

»Metroselskabets ønske om en udvidelse af arbejdstiden er et urimeligt og uacceptabelt krav. Tidsrummet fra kl. 18 til 20 er to vigtige timer i et hverdagsliv. Det er i det tidsrum, beboerne vender hjem fra arbejde og har behov for at slappe af«, lyder det i et brev fra en række naboer til byggepladsen ved Marmorkirken.

Utilfredse beboere kan kontakte Metro
Som Politiken skrev i går, får de ramte naboer en lille håndsrækning, idet Københavns Kommune og staten pålægger Metroselskabet at stille yderligere fem aflastningsboliger til rådighed i dagtimerne.

LÆS OGSÅMetro tvinges til at hjælpe naboer

Metroselskabet oplyser, at også andre naboer end dem omkring Hovedbanegården kan søge om adgang til faciliteterne:

»Hvis beboere på andre byggepladser synes, de kunne have gavn af at tage imod disse tilbud i dagtimerne, er de velkomne til at kontakte os. Vi overvejer hotelværelser, hotellejligheder og nogle mødefaciliteter, hvis man har hjemmekontor. Vi prøver at brede paletten ud med henblik på at imødekomme naboernes behov lidt bedre«, siger kundedirektør Rebekka Auken Nymark.

Regning på flere hundrede millioner
Men fem aflastningsboliger er meget langt fra at imødekomme det store behov derude. Sådan lyder det fra næstformanden i Københavns teknik- og miljøudvalg, Morten Kabell (EL). Alene omkring byggepladsen ved Stampesgade er der 72 lejligheder, som nu skal dele 6 aflastningslejligheder, siger han.

Derfor vil han på et udvalgsmøde mandag forsøge at samle flertal for, at kommunen som ejer stiller krav til Metroselskabet om at tilbyde samtlige naboer i første række til byggeriet fuld ekspropriation.

LÆS OGSÅMetroen skjuler viden om støj i erstatningssager

»Det vil reelt set være et tilbud om at købe folks lejligheder. Den offentlige vurdering er et godt grundlag for værdiansættelsen, og selskabet skal give alle de berørte muligheden for at komme ud af deres lejligheder og få deres liv tilbage. Dermed kan selskabet også bruge den støjbelastning, der skal til«, siger Morten Kabell.

Men den regning kan jo løbe op i flere hundrede millioner kroner?

»Det tager jeg ganske roligt. Det er et byggeri til over 21 milliarder kroner. Ja, det er en likviditetsbelastning på et par hundrede millioner, men vi ved, at når metroen står færdig, medfører det en prisstigning på boligerne, så det kan vise sig at være en god investering«.

Kabell henviser til, at boligpriserne omkring den nuværende metrolinjes stationer steg med 10-20 procent. I forbindelse med anlægningen af metroens tredje etape i 2003 gav kommune og stat det daværende Ørestadsselskab grønt lys til at tilbyde at købe cirka 270 boliger i første række til byggeriet og banen på Østamager.

S og SF er afventende
Ikke alle boligejere sagde ja til tilbuddet, der efter videresalg viste sig at være en lukrativ forretning for selskabet. En lignende tilbudsordning i dag vil cirka omfatte 2.800 boliger, har Metroselskabet anslået.

LÆS OGSÅHør hvor slemt metrobyggeriet larmer inde i Veronicas lejlighed

Socialdemokraterne og SF indtager en mere afventende position:

»Inden vi begynder at tale om at købe folks lejligheder, så lad os finde ud af, hvilke typer lejligheder der er tale om, og hvilke ønsker folk har. Vi bør også vente og se, hvilket niveau Ekspropriationskommissionen lægger sig på. Viser det sig så, at kommissionen mener, at beboerne skal tåle mere, end hvad vi politikere mener, kan vi i ejerkredsen pålægge selskabet at indgå frivillige aftaler med folk – købe deres lejlighed eller genhuse dem«, siger teknikborgmester Ayfer Baykal (SF).

Socialdemokraternes miljøordfører, Lars Weiss, siger: »Aftaler mellem selskabet og beboere er en af de muligheder, vi skal have undersøgt. Vi er ikke eneejer af Metroselskabet og kan ikke træffe beslutningen alene, men i ejerkredsen er der en erkendelse af, at der er et problem, der skal løses«.